Hop til indhold

Hele 23% af vores arveanlæg modsiger menneske-abe-stamtræet

Er du også en af dem, der tror, at menneskets evolutionære afstamning er en for længst fastslået kendsgerning? I så tilfælde kan det måske interessere dig, hvad Casey Luskin for nylig skrev på Evolution News [forkortet af redaktøren].

Casey Luskin:

“Vi har for nyligt drøftet, hvordan forskellige genetiske undersøgelser af sammenhængen imellem primaterne når frem til modstridende evolutionære træer. Som omtalt fremviste en nylig undersøgelse data, der er i strid med primaternes normale fylogenetiske træ og viser, at “hvad angår 0,8% af vores genom, er mennesker tættere på orangutanger end på chimpanser.” Vi kommenterede:

O,8% af vores genom lyder måske ikke af meget, men det svarer til over 20 millioner basepar. Det betyder, at over 500 gange mere rå genetiske informationer, end der blev anvendt i PloS’ afhandling Genetics (angiveligt for at skabe et “solidt nyt fylogenetisk træ”) angiveligt peger i den forkerte fylogenetiske retning.

Siden den tid er jeg blevet gjort opmærksom på en anden artikel, der viser, endnu langt flere genetiske data er i modstrid med menneskenes og abernes gængse evolutionære fylogeni. Ifølge en artikel fra 2007 i tidsskriftet Molecular Biology and  Evolution:

For ca. 23% af vores genoms vedkommende deler vi ingen umiddelbar genetisk afstamning med vores nærmeste nulevende slægtning, chimpansen.…Vi konkluderer, at omkring 1/3 af vores gener begyndte at udvikle sig som menneske-specifikke slægter før differentieringen af mennesker, chimpanser og gorillaer fandt sted.

(Ingo Ebersberger, Petra Galgoczy, Stefan Taudien, Simone Taenzer, Matthias Platzer og Arndt von Haeseler, “Mapping Human Genetic Ancestry,” Molekylær Biologi and Evolution, bd. 24 (10) :2266-2276 (2007).)

Artiklen fortsætter med at anføre, at “det menneskelige genom er en mosaik med hensyn til dets evolutionære historie.” Med andre ord fortæller nogle dele af genomet én evolutionær historie, mens andre giver en anden og modstridende historie. Vores genom afslører ikke et sammenhængende billede af nogen bestemt fælles afstamning. Artiklen fortsætter:

Med både en større mængde af ​​data og en stigning i antallet af undersøgelser dukker det springende punkt i sagen mere frem. Uanset hvilken slags fylogenetisk informative data, man vælger at analysere, bliver menneskets evolutionære historie rekonstrueret forskelligt med forskellige sæt af data.

Her fortsætter artiklen med at forklare, hvordan der alligevel godt kan have været evolution af mennesker og aber fra en fælles stamfader, selv om dataene ikke viser det. Dette er imidlertid ikke videnskab, men forsøg på med en ad hoc-forklaring  at komme uden om det faktum, at så meget som “23% af vores genom” ikke placerer mennesker tæt på chimpanser, som man normalt gerne vil have det.

Efter at have læst dette er det nærliggende at spørge, om påstanden om, at “det menneskelige genom er en mosaik med hensyn til dets evolutionære historie,” ikke blot er en pæn måde at sige, “Store dele af vores genom giver modstridende historier om vores påståede herkomst med menneskeaber”?”

%d bloggers like this: