TV-serie undgår kritik af evolutions-teorien

”Menneskets Opståen” er ét langt forsvar for darwinistisk ideologi. 

**

Kritikken af evolutionsteorien om alle organismers fælles forfader blev stort set udeladt i DR2 serien på i alt otte udsendelser. Serien, der er sendt for nylig, har titlen ”Menneskets Opståen”. Det er en dårligt dækkende tittel, idet seerne ikke får meget at vide om homininernes formodede evolution.

Serien kan anvendes som undervisningsmateriale i gymnasier. Det er derfor uærligt og reelt vildledende, at ”Menneskets Opståen” undlader at omtale evolutionskritikken, der er mindst lige så videnskabelig som forsvaret for fælles forfader-teorien.

Serien blev produceret for omkring 10 år siden. De sagkyndige tilrettelæggere har derfor haft kendskab til intelligent design og den irreducible kompleksitet i cellens molekylærbiologiske systemer. Dette forbigås i stilhed i ”Menneskets Opståen”. Udsendelsesserien nævner ikke hverken intelligent design eller den irreducible kompleksitet med ét eneste ord. Biokemiker og kritiker af evolutionsteoriens forklaringsevne, Michael Behe, der i bogen Darwins Black Box har påvist livets irreducible
kompleksitet, omtales ikke.
Det positive, der kan siges om ”Menneskets Opståen”, er, at den set fra en ideologisk darwinistisk synsvinkel er en god TV-serie. Ved darwinistisk forstås her ideologien om den blinde evolution, der alene har materialistiske og tilfældige årsager. En sådan metafysisk tilgang er reelt at misbruge en videnskabelig teori til at fremme den darwinistiske ideologi.

Menneskets opståen og homininernes formodede udvikling hører vi ikke meget om i serien. Teorien om klimaændringer fra tæt jungle til åben savanna omtales selvfølgelig. Herunder hævdes, at menneskets oprejste gang skyldes behovet for at bære føde over lange afstande. Meget klogt udnævnes ingen kandidater til at være menneskets nærmeste forfader.

Neandertalerne betegnes nærmest som primitive, da de var afhængige af stor muskelstyrke for at nedlægge byttedyr. Neandertalerne får også dårlig omtale som følge af, at de åbenbart ikke har fremstillet hulemalerier. Neandertalere kunne ikke tænke abstrakt, blev det kort og godt oplyst.

Der bruges et helt afsnit til omtale af, hvordan det menes, at menneskets intelligens er udviklet. Her indgår en smule forsigtig evolutions-kritik, idet udviklingen af menneskets intelligens omtales som et ”genetisk mirakel”. Det erkendes også, at udviklingen af det menneskelige talesprog er ukendt, ja mystisk.

Det er påfaldende, at Daniel Dennett og Richard Dawkins medvirker i ”Menneskets Opståen”. De to kendte ateister får dog ikke nogen dominerende plads i udsendelserne. Tilrettelæggerne har åbenbart forsøgt at være neutrale ved at undgå ateistisk propaganda.

Den selektion, der kan observeres, fik en grundig omtale. De medvirkende forsøgte imidlertid ikke at forklare, hvordan selektionen kan drive udviklingen, så nye arter og former opstår. Årsagen må være, at konkrete eksempler på makroevolution mangler.

Eksempler på ”evolutionen i aktion” blev omtalt, for eksempel at en salamanderart blev mere og mere giftigt i takt med, at rovdyrene, snogene, der fortrinsvis levede af den pågældende salamanderart, blev mere og mere resistente. Våbenkapløbet mellem rovdyr og byttedyr blev betegnet som evolutionens drivkraft, underforstået den evolution, der kan skabe nye arter og former. Men der blev ikke nævnt et eneste eksempel på, at det biologiske våbenkapløb har frembragt nye arter og former. Det, der kan observeres, er,
at selektionen virker ved at styrke de enkelte arters fitness.
Årsagerne til påfuglehannernes store og flotte haler blev omtalt. Ifølge et interessant videnskabeligt forsøg er det påfugle-hanner med de flotteste haler, der får det stærkeste afkom. Det skyldes sikkert selektionen. Ja, men er det et fænomen, der kan forklare den darwinistiske teori om fælles forfader..? Nej, men sådan blev det fremstillet.

De positive mutationer, der formodes at være evolutionens drivkraft (sammen med selektionen), blev kun nævnt overfladisk. Denne undladelses-synd må skyldes, at videnskaben aldrig har observeret én eneste serie af positive (gavnlige) mutationer. Der findes ingen eksempler på mutationer, der har frembragt en serie af sekvenser, der kan fremstille et nyt gen og det dertil knyttede protein med en ny funktion.

Det, der af darwinister betegnes som en positiv mutation, er reelt en skadelig mutation, der kun virker gavnligt i en helt specifik situation. Den slags kendsgerninger, der giver store problemer for evolutionsteoriens forklaringsevne, blev omhyggeligt undgået i ”Menneskets Opståen”.