Mennesket dummere end hunden?

Hvad er nu dét for et spørgsmål? Ja, sjovt nok kan hunde altid kende en artsfælle. Gå en tur med din hund, og du vil se at den kan genkende enhver hund den møder, om det så er en chihuahua eller en grand danois.

Men mennesket kan åbenbart ikke genkende mennesker når det møder dem. For hvorfor ellers den opstandelse hver gang der er en eller anden forsker der finder på at udbasunere at der kun er så og så få procents forskel på mennesker og aber?

99 % ens

Som jeg (åbenbart fejlagtigt) har troet Thorkild Livrem engang har sagt: Noget er løgn, noget er forbandet løgn; og så er der statistik!

Hvorfor rinder dette udsagn mig i hu i forbindelse med denne påståede abe/menneske-lighed? Måske fordi den proklamerede enshed mellem mennesket og chimpansen baserer sig på en statistisk analyse af generne. Hvad den statistik er værd, kan man få en nærmere vurdering af i seneste nummer af Origo. (Se artiklen “Vi har 99 % DNA tilfælles med chimpanserne af Kristian B. Østergaard.)

Det underlige er blot at man over for noget så åbenlyst vrøvlagtigt ikke hæver blikket en smule og ser på forskellene mellem mennesket og vores erklærede nærmeste fætter blandt primaterne. Altså gør brug af hvad der på moderne dansk kaldes common sense.

Hvor mange aber kan fremmedsprog? Hvor mange kan overhovedet tale? Hvor mange aber kan bruge avanceret værktøj og fremstille og/eller reparere maskiner? Hvor mange aber har lavet en kniv? En sav? En kædesav?

Hvor mange aber kan køre bil? Styre et skib? Flyve et fly? Ja, noget så “simpelt” som stå på rulleskøjter, ski, snowboard?!

 

Ugudelig dagsorden

Nej, når man fx på svensk text-tv får en oplysning om at bavianer kan lære at se forskel på meningsfulde tekstafsnit og så det rene vrøvl (s.k. ortografisk genkendelse), er man helt klar over hvilken dagsorden det handler om. Eller det burde man være! Nemlig den materialistiske ditto om at mennesket kun er et dyr. Hvis mennesket kun er det, hvad så med svaret på alle ovenstående spørgsmål? – Nej, det hele bunder i et materialistisk ønske om at sætte et kunstigt skel op mellem tro og viden. Som om man kan vide noget uden tro. Nej, i dag gælder det om at smide gudstroen ud hvor end den dukker op. Selv al videnskabs moder, teologien, vil man nu have smidt ud af universitetet. Har det historieløse moderne menneske da helt overset at uden teologien havde vi slet ikke haft noget der hedder universiteter?

Lad mig afslutningsvis citere fra mit arbejde med oversættelsen af oxfordprofessoren John Lennox’ bog God’s Undertaker. Has Science Buried God?:

I kapitel 8 findes afsnittet “Et hierarki af kompleksitet”. Heri tages det her nævnte lighedsdogme op til overvejelse ud fra det nærliggende spørgsmål i forbindelse med statistisk sammenligning mellem abe- og menneske-DNA’et: Er enhver organisme alene defineret ud fra dets samlede DNA-sæt, dets genom?

Nu er det imidlertid sådan at der hurtigt hober sig en bevismængde op der gør dette meget usandsynligt. For det menneskelige genom viser sig at indeholde kun 30.000 til 40.000 gener. Dette er kommet som en stor overraskelse for mange – det er nu engang sådan at menneskets cellemaskiner producerer ca. 100.000 forskellige proteiner, så man kunne som minimum have forventet et tilsvarende antal gener til at kode for dem. Der er ganske enkelt for få gener til at tage højde for den utrolige kompleksitet som vores nedarvede egenskaber udgør, for slet ikke at tale om de store forskelle der er mellem fx planter og mennesker. Af denne grund lader genetikeren Steve Jones en kraftig advarselsklokke ringe: »En chimpanse deler måske nok 98 procent af dens DNA med os mennesker, men det gør den ikke til 98 procent menneske: Den er overhovedet ikke et menneske – den er en chimpanse [min fremhævelse]. Og det faktum at vi har gener til fælles med mus og bananer, siger det noget om den menneskelige natur? Nogle vil påstå at generne fortæller os hvem vi i bund og grund er. Ideen er absurd.«

😉 .b

PS! Vi satser på at få udgivet bogen på dansk i løbet af året. Der er noget at glæde sig til – for alle der gerne tænker lidt nøjere over tilværelsens store mysterier.