Hop til indhold

Hvorfor diskutere Darwin?

“Ingen biolog har været ansvarlig for flere og mere drastiske ændringer af det almindelige menneskes livssyn end Charles Darwin.”[i]

Dette var, hvad Harvard-professor og evolutionsbiolog Ernst Mayr (1904–2005) havde at sige om Darwin, da han den 23. september 1999 modtog Crafoord-prisen fra Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stokholm. Dr. Mayr bemærkede, at selv om de fleste banebrydende videnskabsmænd som f.eks. Albert Einstein havde haft afgørende indflydelse inden for deres egne videnskabelige felter, var deres indvirkning på, hvordan de fleste almindelige mennesker forstår verden, minimal. Derimod vendte Darwin op og ned på intet mindre end vores verdensbillede.

Helt frem til Darwins tid mente de fleste videnskabsmænd, at livet var for kompleks til at kunne forklares med naturlige årsager alene. Næsten hundrede år før Darwin havde den svenske naturforsker Carl von Linné (1707–1778) revolutioneret biologien med det klassificeringssystem, som stadig anvendes, og opstillet et hierarki, der påviste et slægtskab mellem alle livsformer. Men selv om Linné klassificerede alt levende i arter, slægter, familier, ordener, klasser og riger, betød det ikke, at han deri så en naturlig evolution. Som næsten enhver anden videnskabsmand af sin tid udtrykte hierarkiet for ham en udfoldelse af en guddommelig plan.

Denne opfattelse ændrede sig, da Darwin i 1859 udgav ’On The Origin of Species by Means of Natural Selection’ (på dansk ’Arternes Oprindelse’).[ii] Mindre end to årtier efter udgivelsen af Arternes Oprindelse, medens Darwin endnu levede, blev det nærmest en selvfølge, at den eneste måde, en respekteret videnskabsmand kunne tænke på, var som en naturlig evolutionist. Det betød ikke, at Darwins ideer ikke mødte modstand. De fleste ledende videnskabsmænd i hans samtid fandt ikke hans evolutionsteori overbevisende. Alligevel var tidens ånd så meget i evolutionsteoriens favør, at selv Harvard-professoren Louis Agassiz, en af det 19. århundredes største naturforskere, praktisk taget er blevet glemt, fordi han modsatte sig den darwinistiske tanke.

I nyere tid har bl.a. biologiprofessoren Francisco Ayala, tidligere præsident for The American Association for the Advancement of Science, peget på Darwins indflydelse. Han skrev i 2007:

“Darwins største bedrift var at vise, at den komplekse orden og funktion i levende skabninger kan forklares som resultat af en naturlig proces – naturlig udvælgelse – uden at man behøver at inddrage en Skaber eller nogen anden ydre faktor.”[iii]

Den engelske zoolog Richard Dawkins udtrykte det endnu mere direkte i 1986: ”Darwin gjorde det intellektuelt muligt at være ateist.”[iv]

Nu er det selvfølgelig både uklart og usikkert, om Darwins egentlige hensigt var at skabe ateister. Hvis vi holder os til Arternes Oprindelse, hævdede han kun, at det var mere sandsynligt, at de talrige arter af levende organismer ikke var skabt hver for sig, men var opstået naturligt ved egen kraft over lange tidsrum fra én eller nogle få simple oprindelige livsformer (Darwin: ”Jeg anser alle væsener ikke som skabt hver for sig, men som nedstammende i lige linie fra nogle få skabninger, der levede længe før de første aflejringer i Silur blev lagt.”[v]). Ikke desto mindre gled rollen for enhver form for intelligent kraft såsom Gud så meget i baggrunden efter Darwin, at Gud i praksis ophørte med at eksistere som en faktor inden for biologiens verden specielt og inden for naturvidenskaben generelt. Det blev hurtigt taget for givet, at hvis få livsformer kunne have udviklet sig af sig selv til de mange komplekse former, kunne livet også være startet af sig selv uden nogen intelligent kraft bag.

Darwins ide bredte sig som en løbeild og ledte til den moderne epoke af materialisme eller naturalisme med opfattelsen af, at den materielle natur og det materielle univers er lukkede og selvrefererende systemer, hvor alt i dem inklusive os selv med vores følelser, tanker og bevidsthed til fulde kan forklares med de love, der styrer materien eller stoffet, dvs. fysikkens og kemiens love.

På trods af den næsten universelle accept af darwinismen og dens ledsagende materialisme har Darwins teori dog altid haft sine videnskabelige kritikere, og deres antal er ikke blevet mindre med årene. Tværtimod er kritikken til manges overraskelse vokset stærkt i de sidste årtier. Siden begyndelsen af 1980erne har evolutionsteorien oplevet en voksende modstand inden for det videnskabelige samfund. Til at begynde med var denne opposition spredt og sporadisk, men er nu gradvist smeltet sammen til en bevægelse for Intelligent Design, der har trukket den videnskabelige verden ind i, hvad der er blevet kaldt ”Evolutionskrigen”.[vi]

Det er lidt om baggrunden for, at vi her på www.intelligentdesign.dk diskuterer Darwin og hans evolutionsteori. Vi er for det første kritiske over for teorien af rent videnskabelige grunde. De videnskabelige resultater støtter slet ikke evolutionsteorien i det omfang, som vi normalt får det at vide. Med videnskabens fremskridt siden Darwins tid for over halvandet århundrede siden er det i dag tydeligt for mange, at biologien fortæller en helt anden historie end Darwins. Og når man også får øje på, hvordan darwinismens konklusioner og ideer gennemsyrer livssynet i den moderne verden på godt og – efter nogles mening – især ondt, er det svært ikke at involvere sig i denne diskussion om Darwin versus Intelligent Design.

***

Noter:

[i] Mayrs tale kan læses på Internettet på: http://www.biologie.uni-hamburg.de/b-online/e36_2/darwin_influence.htm

[ii] On The Origin of Species by Means of Natural Selection or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life, Charles Darwin, første gang udgivet af John Murray i 1859. Her i bogen refereres der til udgaven fra Penguin Books 1985.

Bogen findes også i en dansk oversættelse af J.P. Jacobsen fra 1872, bl.a. genudgivet af Jørgen Paludans Forlag (udgivet i ét bind i 1990, 2. oplag i 1999). Imidlertid er denne oversættelse efter min mening utidssvarende rent sprogligt og upræcis i sin gengivelse af Darwins originaltekst. Derfor har jeg valgt at oversætte citaterne direkte fra engelsk.

[iii] Darwin’s greatest discovery: Design without designer, Francisco J. Ayala, Proceedings of the National Academy of Sciences, USA, Vol. 104, May 15., 2007, s. 8567–8573.

[iv] The Blind Watchmaker, Richard Dawkins, New York: W. W. Norton & Company, Inc., 1986, s. 6.

[v] Origin of Species, s. 458 [Arternes Oprindelse, s. 516-517]

[vi] Se f.eks. Physorg den 1.2.2009 http://www.physorg.com/news152726503.html, ’Evolution War Still Rages 200 Years After Darwin’s Birth.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: