Evolutionsteoriens falske beviser

En ting, der slår mange, der begynder at kigge den moderne biologis evolutionsteori efter i sømmene, er, hvor mange af de såkaldte beviser viser sig at være misvisende, upræcise og i nogle tilfælde direkte falske. I den forbindelse er der en interessant artikel af biologen Dr. Jonathan Wells, forfatter til Icons of Evolution (på dansk ‘Evolutionens Ikoner’). Jeg har tænkt mig at bringe hans artikel med hans tilladelse over nogle gange her på http://www.intelligentdesign.dk. Wells skriver:

“Havde man spurgt mig i de år, da jeg læste naturvidenskab på universitetet i Berkeley, om jeg troede på det, jeg læste i mine naturvidenskabsbøger, havde jeg nok svaret, som enhver anden af mine medstuderende ville have gjort det, og været forundret over, at man overhovedet kunne finde på at stille et sådant spørgsmål. Man kan selvfølgelig altid støde på småting som trykfejl og den slags. Og videnskaben opdager hele tiden nye ting. Men jeg troede – ja, tog det for givet – at mine lærebøger indeholdt den bedste og mest videnskabelige viden, som man havde på det givne tidspunkt.

Det var først, da jeg var ved at færdiggøre min Ph.D. afhandling i celle- og udviklingsbiologi, at jeg lagde mærke til, hvad jeg til at begynde med troede var en sær anomali. Bogen, jeg anvendte, indeholdt tegninger af hvirveldyrfostre som fisk, høns, mennesker osv., hvor ligheder på fosterstadiet blev givet som bevis for, at de kom fra en fælles stamform. Og tegningerne lignede så sandelig hinanden. Men på det tidspunkt havde jeg studeret fostre i et stykke tid under mikroskop og kunne se, at tegningerne var direkte forkerte.

Jeg gik igennem andre af mine lærebøger. De havde alle tilsvarende tegninger, og de var helt åbenlyste forkerte. Ikke blot fordrejede de fostrene, som de afbildede, men de udelod også tidligere stadier, hvor fostrene er meget forskellige fra hinanden.

Som de fleste andre naturvidenskabsstuderende og som videnskabsfolk flest skubbede jeg det fra mig igen. Det påvirkede ikke umiddelbart mit arbejde, og jeg gik ud fra, at imens bøgerne på en eller anden måde var forkerte i dette tilfælde, var det en undtagelse fra reglen. Men i 1997 blev min interesse i fostertegningerne igen vakt, da den engelske embryolog Michael Richardson og hans kolleger offentliggjorde resultaterne af en undersøgelse, hvor de sammenlignede lærebøgernes tegninger med virkelige fostre. Som Richardson selv blev citeret for i det fornemme tidsskrift Science: “Det ser ud til at blive et af biologiens mest berømte bedrag.”

Hvad værre var, var dette ikke et bedrag af nyere dato eller noget, man lige havde opdaget. Fostertegningerne, der findes i så godt som alle lærebøger, der bruges i gymnasierne og på universiteterne, er enten direkte gengivelser af eller baseret på en berømt serie tegninger fra 1800-tallet af den tyske biolog og glødende darwinist Ernst Haeckel. Videnskabsmænd, der har arbejdet med Darwin og evolutionsteorien, har vidst i over hundrede år, at de er falske. Men ingen har tilsyneladende fundet det nødvendigt at gøre opmærksom på denne næsten allestedsnærværende forkerte information og rette den.

Selv om jeg stadig anså dette for at være et enkeltstående tilfælde, blev min nysgerrighed vakt. Jeg satte mig for at se, om jeg kunne finde andre tilsvarende fejl i de gængse biologibøger om evolution. Min gennemsøgning afslørede et overraskende faktum: I stedet for at være undtagelser er sådanne åbenlyse fordrejelser nærmest reglen. I min seneste bog kalder jeg dem ”Evolutionens ikoner”, for så mange af dem er repræsenteret af klassiske illustrationer, der ofte går igen og ligesom Haeckels tegninger kun alt for godt har tjent deres pædagogiske formål: at indprente en grundlæggende falsk viden om evolutionsteorien i offentlighedens forståelse.

Vi husker dem alle fra biologitimen: eksperimentet, der skabte ”livets byggeblokke” i et reagensglas; det evolutionære ”træ” med rod i ursuppen og forgreninger ud til alt dyre- og planteliv. Så var der de identiske knoglestrukturer i eksempelvis en fugls vinge og et menneskes hånd, de engelske birkemålere og Darwins finker. Og selvfølgelig Haeckels fostre.

Alle disse eksempler og mange flere, der hævdes at være bevis på evolution, viser sig at være forkerte. De rammer ikke kun en lille smule ved siden af eller er bare lidt forkerte. Når det kom til den darwinistiske evolution, indeholdt lærebøgerne voldsomme fordrejninger og selv forfalskede beviser. Vi taler heller ikke kun om bøger til grundskole og gymnasier, som nogle måske vil undskylde for at have en lavere standard (selv om de ikke burde have det). Blandt de skyldige finder man også nogle af de mest ansete og anvendte lærebøger på universiteterne såsom Douglas Futuymas Evolutionary Biology og den seneste udgave af Molecular Biology of the Cell, der er skrevet af bl.a. præsidenten for The National Academy of Sciences, Bruce Alberts. Hvad mere er, når disse falske ”beviser” ikke længere regnes med, er det, der taler for darwinistisk evolution, i hvert fald når det kommer til lærebøgerne, så tyndt, at det er næsten usynligt.”

Følg med i de næste afsnit af artiklen.