Darwins Livstræ

I den løbende gennemgang af, hvad jeg har tilladt mig at kalde ”falske beviser” for den af moderne biologer almindeligt accepterede evolutionsteori, skriver Dr. Jonathan Wells om Darwins livstræ:

”Darwin skrev i Arternes Oprindelse: “Jeg anser alle skabninger ikke som skabt hver for sig, men som lineære efterkommere fra en eller nogle få skabninger,” der levede i en fjern fortid. Han mente, at forskellene imellem nutidige arter opstod hovedsageligt igennem naturlig udvælgelse eller den bedst egnedes overlevelse, og han beskrev hele processen som ”afstamning med modifikation”.

Ingen tvivler selvfølgelig på, at en vis afstamning med modifikation forekommer inden for arter. Men Darwins teori gør fordring på at forklare oprindelsen til nye arter – ja, hver eneste art siden de første celler opstod i urmudderet.

Det gode ved denne teori er, at den kommer med en forudsigelse: Hvis alt levende er gradvist tilpassede efterkommere fra en eller nogle få oprindelige livsformer, bør livets historie ligne et træ, der forgrener sig. Desværre har denne forudsigelse på trods af, hvad man fortæller offentligheden, på nogle væsentlige områder vist sig at være forkert.

Fossilfundene viser, hvordan store grupper af dyr dukker op fuldstændigt udviklede i den ”kambriske eksplosion” for omtrent 500 millioner år siden i stedet for at forgrene sig fra en fælles stamfader. Darwin kendte til den kambriske eksplosion og anså den for at være et stort problem for sin teori. Men han mente, at den måtte skyldes et ufuldstændigt kendskab til fossillagene, og troede på, at fremtidig forskning ville afsløre de manglende stamfædre.

Men 150 års løbende fossilindsamlinger har kun forstærket problemet. I stedet for, at små forskelle først opstår med større forskelle senere, dukker de største forskelle op lige fra starten. Nogle fossileksperter kalder det ”omvendt evolution, der starter fra oven og udvikler sig nedad,” og bemærker, at det modsiger det mønster af ”nedefra og opefter”, som Darwins teori forudsiger. På trods af dette nævner de fleste nutidige biologibøger slet ikke den kambriske eksplosion for slet ikke at tale om den udfordring, som den udgør for den darwinistiske evolution.

Så kom beviserne fra molekylærbiologien. Biologer i 1970’erne begyndte at teste Darwins forgrenende træ ved at sammenligne molekyler fra forskellige arter. Jo mere identiske molekyler i to forskellige arter er, jo tættere beslægtet anses de for at være. Til at begynde syntes dette at bekræfte Darwins livstræ. Men da videnskabsmændene fik sammenlignet flere og flere molekyler, opdagede de, at forskellige molekyler giver modstridende resultater. Det forgrenende træmønster, som man sluttede sig til fra ét molekyle, modsiger ofte mønstret, man får fra et andet.

Den canadiske molekylærbiolog W. Ford Doolittle tror ikke, at problemet vil forsvinde. Måske videnskabsmændene ”ikke har fundet det ’sande træ’,” skrev han i 1999, “ikke fordi deres metoder ikke er gode nok, eller fordi de har valgt de forkerte gener at se på, men fordi livets historie egentlig ikke kan repræsenteres som et træ.”

Ikke desto mindre fortsætter biologibøgerne med at forsikre de studerende for, at Darwins livstræ er en videnskabelig kendsgerning, der bekræftes til overmål af beviserne. Men at dømme ud fra de virkelige fossilfund og de molekylære analyser er det en løs hypotese, der er forklædt som et faktum.”