De ser alle ens ud: Homologi blandt hvirveldyrenes lemmer

Jonathan Wells fortsætter sin gennemgang af, hvad jeg falder lærebøgers “falske beviser” for evolutionsteorien:

“De fleste grundbøger i biologi har tegninger af hvirveldyrslemmer, der viser ligheder i deres knoglestrukturer. Biologer før Darwin havde bemærket denne form for lighed og kaldt den ”homologi” og forklaret den som en opbygning omkring en fælles grundtype eller design. I Arternes Oprindelse hævdede Darwin imidlertid, at den bedste forklaring på homologi er fælles afstamning med modifikation, og han regnede homologi for at være et bevis for sin teori.

Darwins tilhængere går ud fra homologier, når de arrangerer fossiler i forgrenende træer, der antageligt viser stamfader/efterkommer-sammenhænge. I en bog fra 1990, Evolution and the Myth of Creationism, sammenlignede biologen Tim Berra fossilfundene med en serie modeller af Corvetter: “Hvis man sammenligner en Corvette fra 1953 med en fra 1954 og derefter en fra 1954 med en model fra 1955 osv., er afstamning med modifikation overvældende indlysende.”

Men Berra glemte at tænke på et afgørende og indlysende punkt: Corvetter giver så vidt videss ikke fødsel til små Corvetter. De er som alle andre biler designet af folk, der arbejder for bilfabrikkerne, en udefra kommende intelligens med andre ord. Så selv om Berra troede, at han gav bevis for darwinistisk evolution i stedet for den prædarwinistiske forklaring, viste han uforvarende, at fossilfundene er forenelige med begge. Juraprofessoren (og Darwin-kritikeren) Phillip E. Johnson døbte dette ”Berras bommert”.

Det, man kan lære af Berras bommert, er, at vi er nødt til at præcisere en naturlig mekanisme, før vi videnskabeligt kan udelukke intelligent design som årsagen til homologi. Darwinistiske biologer har foreslået to mekanismer: udviklingsveje og genetiske programmer. Ifølge den første opstår homologe træk fra tilsvarende celler og processer i forskellige fostre. Ifølge den anden er homologe træk programmeret af de samme gener.

Men biologer har vidst i et århundrede, at homologe strukturer ofte ikke kommer fra tilsvarende udviklingsveje [i fostrene]. Og de har vidst i tredive år, at de ofte heller ikke frembringes af tilsvarende gener. Så de har ingen empirisk demonstreret mekanisme, der kan etablere, at homologier skyldes fælles afstamning og ikke fælles design.

Uden en mekanisme har moderne darwinister simpelthen defineret, at homologi skyldes fælles afstamning. Ifølge Ernst Mayr, en af hovedmændene bag den moderne neodarwinisme: “Efter 1859 har der kun været én definition af homologi, der biologisk giver mening: træk ved to organismer er homologe, når de stammer fra et tilsvarende karaktertræk hos den fælles stamfader.”

Dette er et klassisk eksempel på en cirkelslutning. Darwin så evolution som en teori og homologi som bevis for den. Darwins tilhængere antager, at evolution er en allerede etableret kendsgerning, og homologi er dens resultat. Men man kan da ikke bruge homologi som bevis for evolution undtagen ved at slutte i en cirkel: lighed fra fælles afstamning beviser fælles afstamning.

Biologifilosoffer har kritiseret dette i årtier. Ronald Brady skrev i 1985: “Ved at gøre vores forklaring til definitionen på den tilstand, der skal forklares, fremsætter vi ikke videnskabelige hypoteser, men tro. Vi er så overbeviste om, at vor forklaring er sand, at vi ikke længere ser nogen grund til at skelne den fra den situation, vi forsøger at forklare. Den slags dogmatik er i sidste ende nødt til at forsvinde fra videnskabens verden.”

Så hvordan diskuterer lærebøgerne denne kontrovers? Endnu engang ignorerer de den. Ja, de giver de studerende indtryk af, at det giver mening at definere homologi som fælles afstamning og derefter vende rundt og bruge homologi som bevis på fælles afstamning. Dette kalder de ”videnskab”.”