Hop til indhold

Mere om hunde: Racer bliver ikke til arter

I går diskuterede Karsten Pultz, hvordan det er forkert at påstå, at forskellige hunderacer er evidens for evolution. Han nævnte bl.a., at selv om Richard Dawkins i bogen The Greatest Show on Earth nævner hunderacer som et eksempel på evolution, er det ikke rigtigt.

For at uddybe dette er det nyttigt at se på, hvordan Darwin argumenterede. Til støtte for sin ide om naturlig selektion henviste Darwin nemlig i stor grad til menneskets avl på planter og dyr. Vi behøver kun at gå til landbruget for at se, hvordan forædling af bestemte træk næsten fuldstændigt kan ændre en art. Fremavl af hunde har resulteret i både granddanoiser og små pudler med enhver tænkelig variation ind imellem. Darwin var selv en dygtig dueavler og hævdede, ligesom Dawkins gjorde det 150 år senere, at hvis mennesket kan være årsag til så gennemgribende forandringer igennem kunstig forædling i løbet af nogle generationer, må naturen have kunnet udrette det ufattelige over meget lange tidsrum. Darwin anså det for muligt, at alt kunne være sket igennem naturlig selektion inklusive, at mennesker og alle andre arter gradvist havde udviklet sig fra tidligere eksisterende arter, der igen havde udviklet sig fra andre arter, der for deres vedkommende i deres fortidige historie var kommet fra de simpleste mikrober.

Den normale definition på en art for organismer, der formerer sig seksuelt, er, at medlemmer af samme art skal kunne parre sig og få frugtbart afkom. Dette var også, hvad Darwin forstod ved en art.[i] Hvis to organismer parrer sig og ikke kan få afkom, der kan videreføre deres egen art, tilhører de forskellige arter. Siden eksempelvis alle hunde kan parre sig med hinanden og få frugtbart afkom, uanset hvordan de ellers ser ud, tilhører de altså samme art.

Således påstod Darwin, at det, der i dag er racer, sorter eller varieteter, i fremtiden gennem avl (uanset om den er naturlig eller menneskeskabt) kan blive til selvstændige arter. Ifølge Darwin var der ingen grænser for, hvor store ændringer der kan ske i varieteterne inden for en art. Han skrev:

”Ikke desto mindre er varieteter ifølge min opfattelse arter under dannelse eller, som jeg har kaldt dem, begyndende arter. Hvordan bliver da de mindre forskelle mellem varieteter til de større forskelle imellem arter? At dette jævnligt sker, må vi slutte af, at de fleste af de utallige arter overalt i naturen frembyder velmarkerede forskelle, hvorimod varieteter, de formodede prototyper og stamformer til fremtidige velmarkerede arter, udviser små og dårligt definerede forskelle.”[ii]

Det første kapitel i Arternes Oprindelse, “Husdyr og dyrkede Planters Varieren”, ser på den virkning, menneskets selektive avl har på en art. I bogens andet kapitel, “Dyrs og Planters Varieren i Vild Tilstand”, argumenterer Darwin for, at naturen også har evnen til at fremavle varieteter til nye arter igennem naturlig selektion.

Desværre var Darwin galt på den med hensyn til, hvor store ændringer der faktisk sker mellem varieteter. Han havde ikke ret i, at nye arter kunne opstå gennem avl alene. Det stod hurtigt klart for videnskaben allerede på Darwins samtid. Naturen har grænser for, hvor meget en art kan ændre sig. Fremavl kan kun give ophav til forskelle inden for rammerne af allerede eksisterende karaktertræk. For eksempel kan man ved at avle på hunde få hunde af forskellig størrelse, temperament og forskelle i pelslængde og farve. Men uanset om hundene er store eller små, fortsætter de med at være hunde. Det er ikke muligt gennem avl at få karaktertræk, der ikke allerede findes i arten. Vi vil aldrig kunne få en kat ved at avle på hunde, selv om vi gør det i nok så mange generationer. Det eneste, avl gør, er at blande og kombinere allerede eksisterende træk.

Ifølge den franske zoolog Pierre Grassé (1895–1985): ”På trods af det voldsomme tryk, som kunstig selektion har været årsag til i tusinder af år (ved at udskille enhver forælder, der ikke svarer til det valgte kriterium), fødes der ingen nye arter. Et sammenlignende studie af sera, hæmoglobiner, blodproteiner, frugtbarhed på tværs af arter osv. viser, at racerne forbliver inden for de samme bestemte afgrænsninger. Dette er ikke et spørgsmål om mening eller subjektiv klassificering, men er en målbar realitet. Faktum er, at selektion giver konkret form til og sammensætter alle de varieteter, et genom er i stand til at frembringe, men udgør ikke en nyskabende evolutionær proces.”[iii]

Hvad mere er, er der grænser for, hvor meget man kan fremhæve eller undertrykke de eksisterende, naturlige karaktertræk. Ifølge planteforædleren Luther Burbank (1849–1926):

”Jeg ved af erfaring, at jeg kan udvikle en blomme på en halv tomme eller på to-og-en-halv tomme med alle mulige størrelser ind imellem, men jeg skal villigt indrømme, at det er håbløst at forsøge at få en blomme på størrelse med en lille ært eller på størrelse med en grapefrugt. Jeg har roser, der blomstrer temmelig stabilt i seks måneder om året, men jeg har ingen, der blomstrer i tolv, og vil aldrig få det. Kort sagt er der grænser for den mulige udvikling.”[iv]

Disse accepterede grænser for avl blev bekræftet så sent som i 2010. Her kunne man i Nature læse om resultaterne af et eksperiment, hvor forskere fra 1975 til 2010 havde forsøgt at finde ud af, hvor meget avl kan afstedkomme, og hvor meget der skal til for, at en ny art kan opstå. Efter gennem 35 år at have avlet på over 600 generationer af bananfluer måtte videnskabsfolkene konstatere, at det ikke havde været muligt for dem at afstedkomme større ændringer, og deres forsøg på at skabe nye egenskaber og nye arter var slået fejl. Forskerne konkluderede:

”På trods af årtiers vedholdende selektion i relativt små, seksuelt formerende laboratoriepopulationer ledte selektionen ikke til fikseringen af nyopståede ubetinget fordelagtige alleler [gener eller arveanlæg]. Dette er bemærkelsesværdigt, da vi for vilde populationer forventer, at styrken af naturlig selektion er mindre stærk, og at det er usandsynligt, at miljøet forbliver konstant i over 600 generationer. Følgelig skulle sandsynligheden for fikseringen i vilde populationer være endnu lavere end sandsynligheden i disse eksperimenter.”[v]

Alt dette er ikke blot blevet påvist i tiden efter Darwin. Også før hans tid var det blevet korrekt observeret, at der er grænser for de ændringer, man kan bevirke gennem avl. Darwins ide om, at varieteter kan blive til arter, var mere eller mindre ønsketænkning og ikke baseret på faktiske videnskabelige observationer.

Derfor er det selvfølgelig endnu mere forbløffende at se en nutidig biolog som Richard Dawkins hævde det samme som Darwin. Kan det virkelig være rigtigt, at en højt uddannet (og højt lønnet) universitetsprofessor ikke kender nogle helt fundamentale principper for biologien, som man normalt forventes at have lært i et almindeligt folkeskoleforløb? Eller mangler han bare bedre argumenter for, at evolution fra den ene art til den anden overhovedet skulle have fundet sted?

***

[i] Darwin skrev på side 57 i indledningen til Origin of Species: “Den berømte geolog og naturforsker Von Buch udtrykker i sin glimrende ‘Description Physique des Isles Canaries’ (1836, s. 147) sin tro på, at varieteter langsomt bliver forandret til blivende arter, der ikke længere er i stand til at krydse sig med hinanden.” [Arternes oprindelse, s. 523]

[ii] Origin of Species, s. 155. [Arternes oprindelse, s. 138]

[iii] Darwin on Trial, Second Edition, Phillip Johnson, InterVarsity Press, Illinois, USA, 1993, s. 18.

[iv] Darwin Retried, Norman Macbeth, Gambit, Boston 1971, s. 36.

[v] Genome-wide analysis of a long-term evolution experiment with Drosophila, Molly K. Burke, Joseph P. Dunham, Parvin Shahrestani, Kevin R. Thornton, Michael R. Rose & Anthony D. Long, Nature, volume 467, side 587–590, 30. september 2010.

Illustration: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d9/Collage_of_Nine_Dogs.jpg/260px-Collage_of_Nine_Dogs.jpg

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: