Arkæologiske fund fra Old Crow River, Canada

Den 8. april skrev jeg om nogle arkæologiske fund fra 1800-tallet i Frankrig. Mere præcist handlede det om, hvordan Jules Desnoyers fra Frankrigs Nationalmuseum gjorde fund ved St. Prest af knogler med slagtemærker og senere hen stenredskaber. Disse fund, der blev dateret til 2-3 mio. år, antyder dermed, at der levede mennesker i Frankrig for 2-3 mio. år siden. Dette strider selvfølgelig voldsomt imod den nu gældende ide om menneskets udvikling, ifølge hvilken mennesker som os kun har eksisteret i 100-200.000 år.

Nogle vil måske indvende, at fundene fra St. Prest er meget gamle. Om dette er en gyldig indvending, kan diskuteres, for mange gamle arkæologiske fund fra 1800-tallet bruges stadigvæk som argumentation i debatten om menneskets udvikling. Et eksempel er fundet af det første neandertal-menneske fra 1856. Men lad os alligevel se på et nyere fund fra Canada som et eksempel på, at de samme metoder, som man brugte i 1800-tallet, anvendes fortsat, og at videnskabsmænd når til de samme konklusioner, som man gjorde i 1800-tallet.

Et af de kontroversielle spørgsmål om udbredelsen af mennesket er fastsættelsen af det tidspunkt, da mennesket kom til Nordamerika. Standardopfattelsen er, at jægere og samlere gik over ’Bering-broen’ for 12.000 år siden. Nogle er villige til at strække alderen til 30.000 år, imens et voksende mindretal taler om spor af mennesker i Amerika på langt tidligere tidspunkter i Pleistocæn (den geologiske tidsalder, der begyndte for 2,5 mio. år siden). I den forbindelse vil jeg her omtale de fossile knogler, der blev gravet frem ved Old Crow River i det nordlige Yukon, Canada.

I 1970’erne undersøgte arkæologen Richard E. Morlan bearbejdede knogler fra lokaliteter ved Old Crow River. Morlan sluttede, at mange knogler og hjortetakker viste tegn på menneskelig bearbejdning fra før knoglernes forstening. Knoglerne, der var ført med af floden, blev gravet frem fra en flodslette fra tidlig Wisconsin-istid og dateret til 80.000 år. Dette strider alvorligt imod de gældende ideer om befolkningen af den Nye Verden.

I 1984 offentliggjorde R. M. Thorson og R. D. Guthrie en undersøgelse, der viste, at flodens is kunne have forårsaget de mærker, som Morlan tolkede som menneskelig bearbejdning. Kort efter trak Morlan sine påstande tilbage for de fleste af de indsamlede knogler. Han indrømmede, at 30 ud af 34 kunne have fået mærker fra flodens is eller af andre naturlige årsager.

Alligevel mente han stadigvæk, at de sidste fire eksemplarer havde sikre tegn på menneskelig tilvirkning. I en offentliggjort afhandling skrev han: ”Snittene og afskrabningerne … er ikke til at skelne fra dem, der laves af stenredskaber under slagtning og udskæring af en dyrekrop.”

Morlan sendte to af knoglerne til Dr. Pat Shipman fra John Hopkins Universitet, en specialist i mærkede knogler. Shipman undersøgte mærkerne på knoglerne under et elektronskanningsmikroskop og sammenlignede dem med mere end 1.000 fastslåede menneskeskabte mærker på knogler. Shipman udtalte, at mærkerne på en af knoglerne ikke kunne afgøres. Men efter hendes mening bar den anden knogle et afgjort mærke fra et redskab. Morlan gjorde opmærksom på, at der var fundet stenredskaber i området ved Old Crow River og på nærliggende højdedrag, men ikke i direkte forbindelse med knoglerne.

Alt dette betyder for det første, at menneskets ankomst til Amerika kan have været meget tidligere, end den gængse opfattelse tillader det. 80.000 år ville ikke være noget problem for spor af mennesker i den Gamle Verden, men for Amerika er det en anomali.

For det andet betyder det, at de tidligere omtalte knogler fra St. Prest og andre lignende fund ikke uden videre kan afvises. Beviser af denne slags bliver fortsat anset for vigtige i dag, og analysemetoderne er næsten identiske med dem, der blev anvendt i det 19. århundrede. Nok havde den tids videnskabsmænd ingen elektronmikroskoper, men optiske mikroskoper var (og er stadigvæk) gode nok til den slags opgaver.

Således er der mange 1800-tals arkæologiske fund, der tyder på en menneskelig tilstedeværelse, der går meget længere tilbage end det, som gængse ideer om menneskets oprindelse og udvikling påstår. Som Michael Cremo hævder det i Forbudt Arkæologi, hvor eksemplet fra Old Crow River også er hentet fra, ser der ud til at være spor af mennesker som os (Homo sapiens sapiens) millioner og millioner af år tilbage i tiden. Er det sandt, har de herskende ideer om menneskets udvikling og oprindelse brug for en alvorlig revision.