På besøg i New Yorks Naturhistoriske Museum

Jeg faldt over en interessant artikel fra Creation Evolution Headlines. Selv om den er tyve år gammel, har intet ændret sig siden da, som David Coppedge, der skrev artiklen den 2. marts 2001, gør opmærksom på. Artiklen kunne lige så godt være skrevet i dag.

Coppedge skriver: 

Det Amerikanske Naturhistoriske Museum i New York fortsætter med at præsentere evolution som en kendsgerning, men somme tider fortæller det, der står med småt, en anden historie. Her er to eksempler: 

Fodsporene fra Laetoli 

Et iøjnefaldende diorama viser to abelignende hominider, der går hen over en askedækket slette med en vulkan i udbrud i baggrunden (de berømte fodspor fra Laetoli i Tanzania). De faktiske fysiske beviser (fodsporene) kan ikke skelnes fra moderne menneskers fodspor, men skikkelserne i dioramaet har abetræk og behårede kroppe. Med lille skrift nederst i et hjørne på udstillingen indrømmer museet: “Visse fysiske detaljer hos skikkelserne er fuldstændigt gætteri. Det inkluderer læberne, ørerne og næsens former; øjen- og hudfarve; og hårets farve, struktur og fordeling.” Med andre ord kunne man lige så godt have udstillet en moderne strandløve med hans kæreste i hånden.

Hesteserien

Den berømte hesteserie, der har været udstillet her siden slutningen af det 19. århundrede som en ”klassisk demonstration af evolution”, præsenteres nu, hvis man altså får læst det med småt, som ”Et tilfælde fra en lærebog under revision”, dvs. (hvis man altså fortsætter med at læse det med småt), at siden nogle fossiler ikke passede ind i den lige linie af den ortogenetiske historie, som lærebøger har fortalt i over hundrede år, ”har videnskabsmænd konkluderet, at der ikke var en enkelt evolutionslinie, men mange linier, der resulterede i forskellige grupper af dyr, hvor hver af dem var ’succesfulde’ på forskellige måder på forskellige tidspunkter,” og ”Vi ved imidlertid nu, at hestens evolution har været meget mere kompleks og meget mere som en forgrenet busk end som et træ med en enkelt stamme.”

Disse forbløffende detaljer, der står med småt, overskygges helt af den tekst, der står med meget større tryk, såsom ”Denne samling repræsenterer en af de mest berømte serier af fossiler i verden,” og en udtalelse fra 1951 af George Gaylord Simpson, hvis citat står som en hvælvning over udstillingen: ”Historien om hestefamilien er stadig en af de tydeligste og mest overbevisende til at vise, at organismer virkelig har udviklet sig.”

Ikke mange besøgende standser op for at læse det med småt.

Med andre ord trives evolution på propaganda, og et billede siger mere end tusinde ord. Siden Darwins tid har dette museum været en propagandacenter for evolution. Hvor mange besøgende er klar over problemerne? Her indrømmes det om et af de mest klassiske eksempler på evolution (hesten), at det er forkert! Det, vi lærte i skolen, er en skrøne. Fossilerne kommer fra forskellige kontinenter fra forskellige tidsepoker og blev mast ind i en evolutionær rækkefølge på basis af en forudindtaget antagelse af, at der var foregået en evolution, imens hvert dyr i virkeligheden var perfekt tilpasset til sit miljø og ikke havde nogen tilbøjelighed til at udvikle sig til noget som helst andet. 

Og på trods af dementierne går de fleste derfra med et billede i hovedet af abelignende menneskeforfædre, hvilket er den virkelige propagandavirkning. Ser man imidlertid på de fysiske beviser alene (altså fodspor af moderne udseende), kan man ikke finde nogen basis for de formodede abetræk bortset fra en på forhånd givet accept af evolutionsteorien.