Ny dansk bog om Intelligent Design
Enter ID; Videnskaben udfordrer Darwin er titlen på min nye bog, som nu er i handlen. Min første bog Exit Evolution var en videnskabelig og filosofisk kritik af evolutionsteorien, og selvom jeg i den også gav et overblik over, hvad intelligent design hypotesen er for en størrelse, syntes jeg der manglede en udgivelse indeholdende en mere grundig introduktion til ID.

I Enter ID har jeg altså valgt først og fremmest at gøre rede for, hvad ID er, hvorfor det er videnskab, og hvorfor det fx ikke er kreationisme. Jeg beskriver ID’s metoder og argumenter, så pædagogisk jeg nu har været i stand til, og bringer også et udsnit af det evidensgrundlag hypotesen bygger på. Jeg har dedikeret et helt kapitel til at introducere læseren for nogle af de vigtigste forskere, som er tilhængere af ID.
IDs modstandere har haft held til at sprede mængder af misinformation omkring intelligent design, og der verserer således i Danmark alskens rygter, som skaber en uigennemsigtighed omkring hypotesens ståsted i forhold til mainstream videnskab, evolution, teistisk evolution, kreationisme mm. Det har været et af mine hovedformål med bogen at imødegå de usandheder, som desværre dominerer danskernes billede af, hvad ID er. Det har indtil videre primært været modstanderne, som har haft mulighed overfor befolkningen at definere, hvad ID er. Jeg finder dette forhold uacceptabelt og vil med Enter ID give danskere muligheden for at høre fra tilhængere af ID, hvad de/vi selv mener hypotesen går ud på.

Enter ID vil snart kunne skaffes gennem de fleste boghandler, men er allerede nu mulig at bestille her:
https://hosianna.dk/shop/28-tro-og-videnskab/2340-enter-id—videnskaben-udfordrer-darwin/
Kategorier