Hop til indhold

Jo, mennesker kom til Europa tidligere end troet

Fra museet i Vertesszölös, hvor den omtalte nakkeknogle blev fundet.

Mandag den 11. maj 2020 fortalte DR om fundet af en række knogler i en grotte i Bulgarien. Knoglerne er af anatomisk moderne mennesker (Homo sapiens sapiens) og dateret til 47.000 år. DR fortalte, hvordan tidligere overlæge Peter K.A. Jensen, der også har skrevet flere bøger om menneskets evolution, er begejstret:

  • – Det er uhyre spændende og meget interessante fund. Det rykker dog ikke sådan for alvor på tidslinjen, men det giver en sikker viden om, hvornår de første moderne mennesker nåede til Europa, siger han.

Peter KA Jensen har ret i, at disse fund ikke for alvor rykker på tidslinien, for hvis de havde gjort det, ville Peter KA Jensen og andre konventionelle evolutionister næppe have omtalt dem, eller også ville de have erklæret disse knogler for at tilhøre noget andet end Homo sapiens på trods af deres Homo sapiens-anatomi. Nu rykker de kun det moderne menneskes entré i Europa med 5.000 år, hvilket man kan leve med.

Det ændrer imidlertid ikke på, at der de sidste 150 år er gjort talrige fund i Europa af, hvad der efter alt at dømme er helt moderne mennesker, der er dateret meget længere tilbage end 47.000 år og gør det moderne menneske samtidigt i Europa med neandertalerne, Homo erectus og endnu tidligere arter og såkaldt formodede forfædre til det moderne menenske. Meget få kender dog til disse fund, sandsynligvis fordi de strider voldsomt mod de herskende ideer om menneskets evolution.

Et eksempel er fra Ungarn. Her blev der i 1960’erne foretaget udgravninger på et sted ved navn Vertesszölös. Det vigtigste fund var en human nakkeknogle (occipitalknogle), der er dateret til omkring 400.000 år.

Naturen af dette kraniefragment er blevet diskuteret. Nogle vil gerne identificere det med abemennesket Homo erectus. Men andre gør gældende, at dets træk er helt moderne. Arkæologen David Pilbeam skrev i sin bog The Ascent of Man: “Occipitalknoglen minder ikke om H. erectus eller tilmed tidlig Homo sapiens. Sådanne former dateres ingen andre steder til mere end 100.000 år.”

Den ungarske arkæolog Andor Thoma bemærker i Vertesszölös Site, Man, and Culture fra 1990, at Vertesszölös-kraniets volumen er ”temmelig tæt på det moderne gennemsnit” og ”langt overgår de af sine samtidige, som vi kender til, i denne henseende.” Han konkluderer: ”Med hensyn til anatomi og mål er Vertesszölös-mennesket moderne.”

Michael Cremo anser også Vertesszölös-kraniet for at være ”sandsynligvis moderne”. Det er selvfølgelig kontroversielt, for nogle giver det en alder på helt op til 500.000 år. Det er sikkert også grunden til, at mange gerne vil identidificere det med Homo erectus i stedet for Homo sapiens sapiens. 

Det hører også med til historien, at Vertesszölös-knoglen blev fundet sammen med tilstedeværelsen af bålrester, som de fleste forskere ikke vil tilskrive Homo erectus. Der blev også fundet stenredskaber og brækkede dyreknogler i Vertesszölös plus tre menneskelignende fodspor, der ikke er til at skelne fra moderne menneskers fodaftryk. Alt dette støtter yderligere, at der er tale om et meget gammelt Homo sapiens sapiens fund.

Flere andre europæiske arkæologifund, der typisk tilskrives Homo erectus, ligner ved nærmere studier Homo sapiens sapiens, der blot tilskrives Homo erectus på grund af deres høje alder. Et eksempel er fra Schöningen i Nordtyskland, hvor der omkring 1997 blev fundet træspyd i brunkål, der er omkring 300.000 år gammelt. Så avancerede redskaber havde man hidtil altid tilskrevet anatomisk moderne mennesker, men på grund af deres alder hævdede arkæologerne, at de måtte være lavet af Homo erectus. Det kan man selvfølgelig fristes til at kalde at spænde vognen foran hesten. Fordi arkæologernes teori hævder, at der ikke var moderne mennesker i Nordtyskland for 300.000 år siden, må andre have lavet disse spyd, selv om kun moderne mennesker har kapaciteten til at lave sådanne spyd.

Talrige andre fund støtter, at der kan have levet Homo sapiens på samme tid for 300.000 år, som fundene fra Schöningen er dateret til. Eksempler omfatter et skelet fra Galley Hill, England, fundet i 1888 og dateret til 330.000 år; en kæbeknogle fra Moulin Quignon, Frankrig, fundet i 1863 og dateret til 330.000 år; Clichy-skelettet fra Avenue de Clichy i Paris fra 1868 og dateret til 330.000 år; Ipswich-skelettet fra England, fundet i 1911 og dateret til 330-400.000 år; og et fodaftryk fra Terra Amata, Frankrig, fundet i 1968 og dateret til 400.000 år. Alle disse fund er af anatomisk moderne mennesker.

Der er også gjort fund, der er endnu ældre. Eksempler er et pandeben fra La Denise, Frankrig, fundet i 1840’erne og dateret til 2 mio. år; Foxhall-kæben fra England, fundet i 1855 og dateret til 2,5 mio. år; fire komplette skeletter fra Castenedolo, Italien, fundet i perioden 1860-1880 og dateret til 3-4 mio. år gamle; og et skelet fra Savona, Italien, fundet i 1850’erne, ligeledes 3-4 mio. år gammelt.

Anatomien hos alle disse fund er igen helt moderne. At de ikke bliver taget med i betragtninger over menneskets historie i Europa ser ud til at skyldes, at deres høje alder strider mod de herskende teorier om menneskets oprindelse, for på dette felt går teori tilsyneladende forud for faktiske arkæologiske fund. Hvis de arkæologiske fund med andre ord modsiger teorien, må der være noget galt med fundene og ikke teorien (som det ville være tilfældet inden for de fleste andre videnskabesfelter).

Så jo, de første mennesker ser ud til være kommet meget tidligere til Europa, end vi tror – det ændrer et fund fra en bulgarsk grotte ikke på.

***

 

Illustrationerne er fra Wikipedia Commons.

 

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: