Bevægelsen for Intelligent Design

Det følgende er et klassisk essay, hvor matematikeren og filosoffen Dr. Bill Dembski, en af ID-bevægelsens kendteste fortalere, fortæller, hvad der menes med intelligent design, og hvordan bevægelsen for intelligent design er opstået. Essayet blev bragt første i informationshæftet Intelligent Design: et nyt syn på udviklingen, som jeg udgav i 2004, og er lige så relevant for forståelsen af, hvad intelligent design er, som det var dengang.

***

Ifølge darwinismen er ikke-styrede, naturlige årsager alene ansvarlige for livets oprindelse og udvikling. I særdeleshed udelukker darwinismen muligheden for, at Gud eller nogen anden form for styrende intelligens har en rolle i livets oprindelse eller udvikling.

Inden for Vestens kultur har darwinismens fremkomst været sand meteorlignende. Alligevel har der hele tiden været afvigere, der anså den darwinistiske mekanisme for utilstrækkelig til at kunne have frembragt livets fulde variation og kompleksitet. Indtil midten af 1980erne var disse afvigelser sporadiske og koncentrerede sig stort set om græsrødder, hvorfra de forsøgte at påvirke den offentlige mening igennem f.eks. retssager (uden meget held). Med Bevægelsen for Intelligent Design er denne afvigelse nu blevet målrettet.

Bevægelsen for Intelligent Design begyndte med Charles Thaxton, Walter Bradley, Michael Denton, Dean Kenyon og Phillip Johnsons arbejde. Uden at gribe til Bibelen som en naturvidenskabelig tekst kritiserede disse akademikere darwinismen rent videnskabeligt og filosofisk. Naturvidenskabeligt konstaterede de, at darwinismen er utilstrækkelig som ramme for biologien. Filosofisk viste de, at darwinismen er håbløst viklet sammen med naturalismen eller opfattelsen af, at naturen er selvtilstrækkelig og ikke behøver Gud eller nogen anden form for styrende intelligens. For nylig har forskere som Michael Behe, Stephen Meyer, Paul Nelson, Jonathan Wells og jeg selv taget det næste skridt og foreslår et direkte forskningsprogram, hvor påvisning af intelligente årsager udgør selve nøglen til forståelse af livets variation og kompleksitet.

Igennem denne kritik af darwinismen på den ene side og på den anden side tilvejebringelsen af et virkeligt alternativ har ID-bevægelsen med rivende fart vundet tilhængere blandt de bedste og mest intelligente i det naturvidenskabelige miljø. Allerede nu er den ansvarlig for, at darwinismen er trængt på det intellektuelle marked. Hvis ID-bevægelsens hensigt lykkes til fulde, vil den styrte både darwinismen og dens kulturelle arv. Siden ingen sider af Vestens kultur har undgået darwinismens indflydelse, vil heller intet undslippe omvurdering i lys af Intelligent Design.

Hvad er Intelligent Design?

Hvad er Intelligent Design da? Intelligent Design begynder med iagttagelsen af, at intelligente årsager kan gøre ting, som ikke-styrede, naturlige årsager ikke kan. Ikke-styrede, naturlige årsager kan anbringe brikker med tal og bogstaver på et bræt, men ikke arrangere brikkerne som meningsfyldte ord eller sætninger. For at få et meningsfyldt arrangement kræves der en intelligent årsag. Denne intuition, at der er en grundlæggende forskel imellem ikke-styrede, naturlige årsager på den ene side og intelligente årsager på den anden, har ligget til grund for design-argumenter til alle tider.

Igennem århundrederne har teologerne hævdet, at naturen udviser træk, som den i sig selv ikke er nok til at kunne forklare, men i stedet kræver en intelligens over og hinsides naturen for at kunne forklare. Fra kirkefædre som Minucius Felix og Basilios den Store (i 3. og 4. århundrede) til middelalderens skolastikere som Moses Maimonides og Thomas Aquinas (12. og 13. århundrede) til reformerede tænkere som Thomas Reid og Charles Hodge (18. og 19. århundrede) ser vi teologer komme med design-argumenter og ud fra naturens data gøre gældende, at der står en intelligens over og bag naturen.

Design-argumenter er således gammelt nyt og indgår fortsat som en fast bestanddel i kurser om filosofi og religion. De berømteste er William Paleys argumenter om urmageren fra Paleys Natural Theology fra 1802. Hvis vi ifølge Paley finder et ur ligge på jorden, kan vi med sikkerhed slutte ud fra tilpasningen af urets dele til at kunne opfylde et bestemt formål, dvs. til at kunne fortælle os, hvad klokken er, at det er frembragt af en intelligens og ikke blot er en effekt af ikke-styrede, naturlige processer. På samme måde er den utrolige tillempning af dele i levende organismer til at kunne opfylde bestemte formål, uanset om det drejer sig om hele organismer eller forskellige undersystemer (Paley satte specielt fokus på pattedyrets øje), en garanti for, at organismer er frembragt af en intelligens.

Skønt intuitivt tillokkende var Paleys argument indtil for nylig gået af brug. Dette er nu ved at ændre sig. I de sidste år har design-argumentet oplevet en eksplosiv renæssance. Videnskabsmænd er ved at opdage, at forekomsten af design kan formuleres inden for rammerne af en stram naturvidenskabelig teori. Det, der har holdt design udenfor naturvidenskabelige betragtninger de sidste 130 år, er manglen på præcise metoder til at kunne skelne intelligent forårsagede fænomener fra uintelligente årsager, for hvis design skal være et kontant naturvidenskabeligt begreb, er man nødt til at være sikker på, at man utvetydigt kan fastslå, om noget er designet.

Johannes Kepler troede, at Månens kratere var skabt af intelligente beboere på Månen. Vi ved nu, at disse kratere blev dannet naturligt. Det er denne frygt for at tillægge design til noget for blot senere at få det modbevist, der har afholdt design fra at have en plads inden for naturvidenskaben. Med præcise metoder, der kan skelne intelligent forårsagede fænomener fra uintelligente årsager, kan naturvidenskabsmænd nu undgå Keplers fejltagelse.

Det nye er et naturvidenskabeligt forskningsprogram, der bygger på moderne informationsteori og går under navnet Intelligent Design. Inden for biologi er Intelligent Design en teori om biologisk oprindelse og udvikling. Den grundlæggende påstand er, at intelligente årsager er nødvendige for at kunne forklare biologiens komplekse, informationsrige strukturer, og at disse årsager kan påvises empirisk [observeres eksperimentelt].

At sige, at intelligente årsager kan spores empirisk, er det samme som at sige, at der findes veldefinerede metoder, der på basis af observerbare træk ved verden utvetydigt kan skelne intelligente årsager fra ikke-styrede, naturlige årsager. Mange specialiserede videnskaber har allerede udviklet sådanne metoder for at kunne drage denne sondring, f.eks. kriminalforskning, kryptografi, arkæologi og jagten på intelligens i verdensrummet (som i filmen Contact).

Når som helst disse metoder opdager en intelligent årsag, er det information, de påviser. Intelligent Design korrekt formuleret er en [matematisk] teori om information. Inden for en sådan teori er forekomsten af information en sikker måde at påvise et intelligent årsagsforhold på såvel som et velegnet emne for en naturvidenskabelig undersøgelse. Intelligent Design bliver dermed en teori til påvisning og måling af information, forklaring af dens oprindelse og sporing af dens bevægelser. Intelligent Design er derfor ikke studiet af intelligente årsager som så, men af spor af information, som fremkaldes af intelligente årsager.

Som resultat forudsætter Intelligent Design hverken en skaber eller mirakler. Intelligent Design er teologisk minimalistisk. Den påviser intelligens uden at spekulere om naturen af denne intelligens. Biokemikeren Michael Behes ’irreducibel kompleksitet’, fysikeren David Bohms ’aktiv information’, matematikeren Marcel Schützenbergers ’funktionel kompleksitet’ og min egen ’kompleks specificeret information’ er alle forskellige veje til samme virkelighed.

Det er den empiriske påviselighed af intelligente årsager, der til fulde gør Intelligent Design til en videnskabelig teori og adskiller den fra filosoffernes design-argumenter, eller hvad der traditionelt er blevet kaldt ’naturlig teologi’. Verden indeholder begivenheder, ting og strukturer, der overskrider ikke-styrede, naturlige årsagers forklaringsmuligheder og kun tilfredsstillende kan forklares ved at pege på intelligente årsager. Naturvidenskaben er nu i en position til at demonstrere dette rigoristisk. Hvad der således altid har været en filosofisk intuition, mønter sig nu ud i et naturvidenskabeligt forskningsprogram.

Intelligent Design nødvendiggør, at enhver form for naturalisme á priori må forkastes. Metafysisk naturalisme, den opfattelse, at ikke-styrede, naturlige årsager alene behersker verden, må forkastes, for den er usand. Metodologisk naturalisme, opfattelsen af, at for videnskabens skyld bør naturvidenskabelige forklaringer aldrig bevæge sig uden for ikke-styrede, naturlige årsager, må forkastes, for det er at undertrykke den frie forskning. Intet vindes ved at foregive, at naturvidenskaben kan komme uden om intelligente årsager. Fordi intelligente årsager er empirisk påviselige, må naturvidenskaben tværtimod hele tiden være vågen over for tegn på deres tilstedeværelse.

Hvad plads giver det til bibelsk skabelse og teistisk evolution? Logisk set er Intelligent Design forenelig med alting fra den mest utilslørede kreationisme (hvor Gud griber ind overalt i skabelsen af nye arter) til den mest subtile og vidtgående evolutionsopfattelse (hvor Gud uset lader alle organismer samlet gå op i en højere enhed i livets store træ). For Intelligent Design er det første spørgsmål ikke, hvordan organismer opstod til at begynde med (selv om dette i sidste ende er et forskningsspørgsmål, man nødvendigvis kommer til at skulle tage stilling til), men om de udviser tydelige, empirisk påviselige tegn på at være intelligent forårsaget. I princippet kan en evolutionær proces indeholde sådanne ’tegn på intelligens’, ligesom enhver form for skabelsesopfattelse vil gøre det.

Hvad teologisk udbytte har man af Intelligent Design, hvis man er kristen? For det første er det vigtigt her at fastslå, at Intelligent Design ikke er et apologetisk kneb for at lokke folk ind i Guds rige. Intelligent Design er et naturvidenskabeligt forskningsprojekt. Når det er sagt, har Intelligent Design også implikationer for teologien. Teologiens største udfordring de sidste 200 år har været naturalismen. Inden for den vestlige kultur er naturalismen blevet den normale, selvskrevne udgangsposition for al seriøs forskning. Fra bibelstudier til jura til uddannelse til kunst til videnskab til massemedier forventes forskning kun at kunne foregå under forudsætning af naturalismen.

1. S. Lewis sagde det på denne måde:

”Naturalistiske antagelser … møder os overalt … De kommer til dels fra, hvad vi kan kalde en slags ’tømmermænd’. Vi har alle naturalismen i vores knogler, og selv en omvendelse får ikke med det samme infektionen ud af vores organisme. Dens antagelser vælter ind over sindet i samme øjeblik, man slækker sin årvågenhed.” (Citeret fra Miracles)

Ved at gøre opmærksom på design i naturen som en indlysende ting kan Intelligent Design helbrede den vestlige kultur for disse uheldige tømmermænd fra Oplysningstiden. Ja, Intelligent Design er den stærkeste og mest fuldstændige gendrivelse af naturalismen til dato. Naturalismen bruger naturvidenskab til at retfærdiggøre sin afvisning af formål i naturen. Intelligent Design viser på naturalismens egne betingelser, at den tager fejl. Der er allerede gode filosofiske grunde til at forkaste naturalismen. Selve verdens eksistens og dens begribelighed sår tvivl, som ikke kan besvares naturvidenskabeligt, men snarere peger imod noget uden for verden. Intelligent Design viser, at der også er gode naturvidenskabelige grunde til at afvise naturalismen.

***

Bragt med tilladelse fra Bill Dembski. For mere om Dembski, besøg hans hjemmeside.