I kamp for intelligent design: Interview med Bill Dembski, 1

Tilbage i maj 2004 havde København besøg af den amerikanske professor i matematik og fortaler for intelligent design Dr. William Dembski. Ved den lejlighed tilbragte jeg en eftermiddag med ham og interviewede ham på Københavns Universitet efter en af hans forelæsninger.

Dr. Dembski var meget aktiv inden for ID i slutningen af 1990’erne og frem til omkring 2012. Han skrev en række bøger, hvoraf de mest kendte er The Design Inference og No Free Lunch. Hans særlige bidrag til ID-debatten er udviklingen af begrebet ’specificeret kompleksitet’, som ifølge Dr. Dembski er et sikkert statistisk kriterium til påvisning af intelligent aktivitet eller design.

Selv om interviewet er over femten år gammelt, finder jeg det lige så interessant som dengang, så jeg håber, du også vil læne dig tilbage og nyde det.

***

Leif Asmark: ”Bill, kan du fortælle, hvad du arbejder med?”

Dr. Dembski: ”Mit felt er påvisning af intelligens. Hvordan gør vi det? Er det overhovedet muligt? Det påstår jeg, det er. Vi leder allerede efter design mange steder. Arkæologer undersøger noget og siger, at her har vi en pilespids, men denne her er blot en tilfældig sten. Vi leder også efter design, når vi søger efter intelligens i rummet eller arbejder med kryptografi [brydning af kodede meddelelser]. Kan dette gøres i biologi? Det er kontroversielt, for den almindelige opfattelse blandt videnskabsmændene er, at intelligens ikke er noget fundamentalt ved verden. Intelligens er et evolutionært biprodukt, en overlevelsesstrategi, men ikke noget, der fylder og former den evolutionære proces fra begyndelsen af.”

Leif Asmark: ”Er du fra en religiøs baggrund, eller var det dit videnskabelige arbejde, der overbeviste dig om, at der må være en form for styrende intelligens bag naturen?”

Dr. Dembski: ”Jeg var og er den dag i dag kristen, men ellers uddannet som matematiker. Da jeg sidst i 80’erne tog min doktorgrad i matematik, opdagede jeg, hvor populært studiet af tilfældighed var. Jeg studerede mønstre, som man bruger til at forkaste tilfældighed med, og jeg gik i gang med at søge efter mønstre, som vi kan bruge til at identificere intelligens.

Disse problemer i tilfældighedsstudier satte mig for alvor i gang. Her var noget, der kunne formuleres som et matematisk problem. Dette direkte forskningsprojekt motiverede mig. Det kunne være mit bidrag. Før det havde jeg også interesse i evolution, og jeg var helt ærlig skeptisk med hensyn til darwinistisk evolution, men jeg kunne ikke rigtig se, hvad jeg kunne gøre.”

Leif Asmark: ”Hvordan er det at være en af frontkæmperne i ID-bevægelsen?”

Dr. Dembski: ”Det er interessant. Det er ikke et fredfyldt forskerliv, og vi møder en masse latterliggørelse og modstand. ID er en meget kontroversiel teori, og der er mange fronter. Det er en hel kulturkamp. Jeg har været involveret i at evaluere skolebøger i evolution. Næsten alle lærebøger giver udelukkende det darwinistiske syn og tillader ingen form for kritik. Jeg så det i Texas’ lærebøger. De præsenterer evolutionsteorien som dokumenteret hinsides al tvivl, og de giver en masse elendige beviser som Haeckels tegninger af fostrets udvikling. Allerede på Haeckels tid vidste man, at de var forfalskede. Haeckel havde ikke engang studeret fostre, men gentog blot den samme tegning, og hans tegninger har intet med virkeligheden at gøre. Alligevel er Haeckels tegninger stadig i skolebøger i USA, men når vi påpeger det, bliver vi kritiseret. Den rigtige reaktion ville være at sige: ”Undskyld, at vi har vildledt jer så længe. Vi skal nok få det ændret,” men det sker ikke. Tværtimod skælder de os ID-folk ud for at påpege det. Sådan noget tager jeg mig af. Jeg er også i gang med mit eget forskningsprogram med designpåvisning. Jeg rejser over hele verden og har meget travlt.”

Leif Asmark: ”Hvad er din strategi som ID-fortaler?”

Dr. Dembski: ”Jeg er nærmest en opportunist og griber chancerne, hvor de viser sig. Min erfaring har vist mig, at der er ingen grund til at forsøge at overbevise den hårde kerne af darwinister. De vil aldrig blive overbevist. Ofte tror man, at nu har man et rigtigt godt argument, og hvis jeg bare kan få dem til lytte til mig, vil de se lyset. Men det sker ikke. Så når jeg taler, henvender jeg mig mere til det publikum, der lytter med.

Jeg forsøger at bevare hovedet koldt og holde mig til hovedpunkterne om, at information og design er fundamental, og evolutionsmekanismerne ikke er nok til at forklare kompleksiteterne i biologiske systemer. Jeg betoner også, at materialisme er en begrænsende ideologi og prøver at forholde mig til de reelle indvendinger, de har. Det ser ud til at virke.”

Leif Asmark: ”Hvor står ID-bevægelsen i dag?”

Dr. Dembski: ”På den ene side har ID et stort momentum blandt folk generelt, og der er kritik af evolutionslæren overalt. På den anden side angriber darwinisterne os nu videnskabeligt, fordi vi har denne brede opbakning. ID skal ned for enhver pris. Før i tiden blev vi faktisk behandlet med større respekt. Det gør vi også fortsat, man kan ikke generalisere for meget, men der er en fornemmelse af, at dette skal for enhver pris skydes ned. Vi SKAL være pseudo-videnskabsmænd, vi KAN IKKE have ret i noget som helst. AAAS (The American Association for the Advancement of Science, USA’s øverste videnskabelige råd) har undsagt ID som uvidenskabelig i en officiel erklæring i år. Ikke at medlemmerne af AAAS ved meget om ID. En af mine kolleger talte med lederen af AAAS, og han fulgte blot, hvad andre havde fortalt ham. Mange af dem har ikke læst noget af det, jeg har skrevet. Ligesom Nature havde en anmeldelse af min bog No Free Lunch med nogle generelle banaliteter om, at design var blevet gendrevet, men jeg kunne se, at anmelderen slet ikke havde læst bogen.”

Leif Asmark: ”Det er vel også sådan, at først ignoreres en kontroversiel videnskabelig teori, for enhver kritik vil blot give den unødvendig opmærksomhed. Men hvis den bliver for udbredt, kan man ikke standse den ved at tie den ihjel og må da gå til angreb imod den. Så det er vel på en måde et tegn på succes, at ID-opfattelsen ikke længere ignoreres?”

Dr. Dembski: ”Ja, nu beærer kritikerne os med deres opmærksomhed. Det er ikke nødvendigvis dårligt. Jeg tror, det er til vores fordel med disse forsøg på censur. Unge mennesker er fintmærkende over for noget sådant, og det kommer ikke til at virke. For nogle år siden skulle jeg tale på University of Washington, og biologidepartementet udsendte advarsler imod mig over e-mail til alle studenterne. Jeg kunne ikke have fået bedre reklame. Max Planck sagde også, at en ny videnskabelig teori vokser frem på graven af den gamle.”

Leif Asmark: ”Er det ikke det, Thomas Kuhn mener med ’videnskabernes revolutioner’?”

Dr. Dembski: ”Kuhn havde dette fra Planck. Folk, der er trænet i et bestemt syn, kan ikke ændre sig, specielt hvis de er inden for hele det institutionelle, for det kan koste dem jobbet, hvis det rygtes, at de tror på ID. De fleste er professorer med institutter. Hvordan skal de ellers kunne forsørge sig selv? Derfor er det bedre at ignorere ID eller angribe det direkte. Men den dag ID kommer til at lave nogle interessante forskningsprojekter og -resultater ved egen kraft, er det slut med Darwin. Hvor langt væk, det er, ved jeg ikke, men den dag, det sker, falder Berlin-muren.

Husk også på, at vi er meget få, der har en uforholdsmæssig indflydelse og får en masse opmærksomhed fra medierne og kritikerne. De, der rent faktisk udvikler projektet, er få. Mange støtter op om det, men de, der så at sige trækker det tunge læs, er ikke mange. Det er en af de ting, der er brug for – mere talent. Det har hidtil hovedsageligt været en amerikansk og kristen ting. Her er de fleste begavelser kommet fra, men ikke udelukkende.

Jeg ønsker at se mange flere begavede mennesker blive tiltrukket til denne bevægelse fra mange steder. Og det sker. I det mindste i USA sker der store fremskridt på det almene plan. Der er en offentlig bevidsthed om det, og folk tror på, at de kan udfordre evolutionsteorien og gøre det effektivt. Folk tror mere på, at deres intuition om, at der er formål bag verden, er rigtig. Før tvivlede man mere, for darwinisterne havde gennemtænkt alle de teoretiske implikationer. Men ID fortæller: ”Nej, der er gode teoretiske grunde til at holde fast ved vores intuition og mene, at darwinismen reelt ikke slår til.” Det er en af de stærke sider, at ID giver folk de begrebsmæssige værktøjer til at drage de behørige design-konklusioner om, at vores intuition faktisk leder os på rette spor. (Anden del fortsætter i morgen)

***

Hvis man vil gå mere i dybden med Dembskis arbejde og også læse hans kritikere, er der en god kilde her.