Haeckels forfalskede fostre

Jeg fortsætter her med en gennemgang af en række falske “beviser”, vi bliver præsenteret for i biologibøger til støtte for evolutionsteorien og Darwins tanker. I sidste indlæg skrev jeg om påstanden om, at biokemikerne er på nippet til at afsløre, hvordan livet er opstået. I dag fortsætter jeg med et kig på Haeckels berømte (eller famøse) fostertegninger. Lad mig for forståelsens skyld forklare, at illustrationen foroven er Haeckel’s forfalskede fostertegninger, imens illustrationen nedenunder angiver, hvordan fostre i virkeligheden ser ud.

Det hele er som sagt baseret på en artikel af Dr. Jonathan Wells, der skriver:

“Darwin mente, at “så langt den stærkeste enkeltklasse af kendsgerninger til støtte for” hans teori kom fra embryologien [fosterstudier]. Darwin var imidlertid ikke selv embryolog, så han støttede sig til den tyske biolog Ernst Haeckel, der tegnede fostre fra forskellige klasser af hvirveldyr og viste, hvordan de er så godt som identiske på deres tidligste stadier og først bliver mærkbart forskellige, når de udvikler sig. Det var dette mønster, som Darwin fandt så overbevisende.

Dette er måske den frygteligste af fordrejelserne, siden mange biologer har vidst i mere end et århundrede, at hvirveldyrfostre aldrig er så identiske, som Haeckel tegnede dem. I nogle tilfælde brugte Haeckel det samme træsnit til at trykke fostre, der angiveligt skulle være fra forskellige klasser. I andre tilfælde forfalskede han tegningerne, så fostrene lignede hinanden mere, end de faktisk gør. Haeckels samtidige kritiserede ham gentagne gange for disse fordrejelser, og beskyldninger om bedrag svirrede omkring ham, så længe han levede.

I 1997 sammenlignede den engelske embryolog Michael Richardson og et internationalt hold af eksperter Haeckels tegninger med fotografier af virkelige hvirveldyrfostre og beviste definitivt, at tegningerne giver et falsk billede af virkeligheden.

Tegningerne er også vildledende på en anden måde. Darwin byggede sin slutning om fælles afstamning på den tro, at de tidligste stadier i fosterudviklingen er de mest identiske. Haeckels tegninger udelader imidlertid de allertidligste stadier, hvor fostrene er vidt forskellige, og starter med et senere mellemstadie.

Embryologen William Ballard skrev i 1976, at det kun er “med semantiske kneb og subjektiv udvælgelse af bevismaterialet” og ved ”at bukke naturens kendsgerninger,” at man kan hævde, at hvirveldyrenes tidlige stadier ”er mere identiske end de voksne stadier.”

Ikke desto mindre støder man på Haeckels tegninger i en eller anden version i de fleste nutidige biologibøger. Stephen Jay Gould, en af evolutionsteoriens mest højrøstede fortalere, skrev for nylig, at vi bør være ”forbavsede og skamfulde over et helt århundredes hjerneløse genbrug, der har ledt til den hårdnakkede vedholdenhed af disse tegninger i mange, om ikke de fleste, nutidige lærebøger.”

I et senere afsnit kommer Wells tilbage til, hvorfor Gould, der kendte til disse forfalskninger i årtier, først på det tidspunkt besluttede sig for at gøre opmærksom på dem. Hvis man vil gå dybere i sagen, er det som sagt værd at læse Wells’ Evolutionens Ikoner.