Hop til indhold

Hvad er bevidsthed?

Jeg har tænkt mig i løbet af denne uge over nogle gange at diskutere fænomenet bevidsthed. Mange inden for biologiens og naturvidenskabens verden er ikke engang opmærksomme på, at bevidsthed er en reel del af virkeligheden og kræver en forklaring ligesom alt andet, måske fordi en materialistisk opfattelse af livet som neodarwinisme ser ud til at have et forklaringsproblem med, hvad bevidsthed er. Jeg håber, det bliver mere klart i det følgende.

Repræsentation af bevidsthed fra det 17. århurhundrede af den engelske læge Robert Fludd.

Spørgsmålet er altså: Hvad er ‘bevidsthed’ eller ‘selvet’ for noget, altså oplevelsen af ’jeg-følelsen’, af at være en person, der bevidst iagttager både sin egen eksistens med dens tanker, følelser og ønsker såvel som den ydre verdens håndgribelige former? Ifølge naturalismens tankegang er der ikke noget egentlig ‘selv’, men blot hjernens komplekse strukturer, der giver ophav til en illusorisk oplevelse af et fundamentalt selv.

Herbert L. Melzer skriver i The Chemistry of Human Behavior:

”Det fulde omfang af disse følelsesmæssige og intellektuelle evner, som vi anser for enestående menneskelige, oprinder i et ufatteligt kompleks dække af neurokemiske organismer oven på yderst specialiserede morfologiske strukturer … Vi mener intet andet med ordet ’selv’ end den samlede organisme af funktioner, erindringer og evner, der karakteriserer en bestemt hjerne.”[i]

Det ændrer dog ikke ved, at videnskabsfolk og filosoffer, der har beskæftiget sig med bevidsthed, indrømmer, at det er et af videnskabens og biologiens store uløste mysterier. Nature og Scientific American satte således i 2018 bevidsthed som nummer tre på listen over videnskabens ti største uløste problemer. Filosoffen Jerry Fodor skrev:

“Ingen har den fjerneste ide om, hvordan noget materielt kan være bevidst. Ingen ved engang, hvordan det ville være at have den fjerneste ide om, hvordan noget materielt kan være bevidst.”[ii]

Ifølge psykologen Stuart Sutherland: “Bevidsthed er et fascinerende, men undvigende fænomen. Det er umuligt at præcisere, hvad det er, hvad det gør, og hvorfor det opstod. Intet, der er værd at læse, er skrevet om det.”[iii]

Nogle som den engelske psykologiprofessor Nicholas Humphrey forsøger at løse problemet ved at hævde, at bevidsthed ikke eksisterer. Humphrey indrømmer dog, at bevidsthed ser ud til at ligne et problem for videnskaben:

”Jeg tror, at der er noget bemærkelsesværdigt. Så bemærkelsesværdigt, at som tingene står nu, kunne bevidsthed godt vise sig at være darwinismens akilleshæl, eller (hvis jeg må skifte metafor) den rygende pistol, der kunne give forkæmperne for intelligent design det bevis, de søger efter, for, at mennesker ikke udviklede sig fuldstændigt ved naturlig selektion alene.” [fremhævelse i originalen]

Men så skifter Humphrey gear og forklarer, hvorfor bevidsthed ikke er et problem for darwinister:

”Det betyder desto mindre ikke, selv om vi ikke må forsøge at bortforklare bevidsthed, at vi ikke bør gå ud fra, at det ikke er en illusion. Vores udgangspunkt som videnskabsmænd må være, at på et eller andet plan må bevidsthed være en illusion. Grunden dertil er indlysende. Hvis intet i den fysiske verden kan have de kvaliteter, som bevidsthed ser ud til at have, kan bevidsthed ikke eksistere som en ting i den fysiske verden. Så imens vi må indrømme, at vi som bevidste personer faktisk har en reel oplevelse af, at der er noget i vores sind, som det fysiske univers’ regler ikke gælder for, må dette nødvendigvis være det, som det er, og intet andet – oplevelsen af noget i vores sind.[iv] [fremhævelse i originalen]

Humphreys forklaring skaber flere problemer, end den løser. For det første kan man spørge, hvorfor ”må vores udgangspunkt som videnskabsmænd være, at på et eller andet plan må bevidsthed være en illusion”? Hvorfor skal videnskabsmænd starte med at gå ud fra noget som helst om bevidsthed? Videnskab er en bestræbelse på at opdage og forstå virkeligheden. Forudfattede ideer er i strid med en sådan bestræbelse. At starte med en fordom eller forudfattet ide er ikke videnskab, men et forsøg på forsvare et allerede givet livssyn, i dette tilfælde den materialistiske ide, at materie er alt, som er.

Kernen i Humphreys argument udtrykkes i sætningen: “Hvis intet i den fysiske verden kan have de kvaliteter, som bevidsthed ser ud til at have, kan bevidsthed ikke eksistere som en ting i den fysiske verden.” Her ser Humphrey ud til at tage det for givet, at den fysiske natur udgør den totale virkelighed, så derfor kan intet ud over fysiske kvaliteter eksistere i denne verden. Men Humphrey forsøger blot at undvige problemet med bevidsthed, og han gør os ikke spor klogere på, hvad bevidsthed egentlig er. I bund og grund drejer det sig om en diskussion af, hvad naturen af virkeligheden er, og ingen videnskabsmænd har endnu kunnet fastslå, at den fysiske natur udgør den totale virkelighed, eller at alt i naturen følger fysikkens love. Når Humphrey hævder, at alt i naturen skal følge det fysiskes love, bekender han blot sit eget verdensbillede, den filosofiske materialists verdensbillede.

Hvis videnskaben virkeligt skal forstå naturen af virkeligheden, må videnskabsmændene også stille spørgsmålet: ”Er der mere til virkeligheden end det fysiske?” Selv om Humphrey måske ikke har stillet spørgsmålet, har andre gjort det for ham. Den australske filosof David Chalmers er uenig med den filosofiske materialisme. Ifølge ham må bevidsthed være ikke-fysisk. At anse bevidsthed for ikke-eksisterende strider imod al sund fornuft. Hvordan kan bevidsthed, som alle erfarer, og som er grundlaget for al anden erfaring og viden, ganske enkelt ikke eksistere? I en afhandling fra 2002, Consciousness and Its Place in Nature [”Bevidstheden og dens plads i naturen”], skriver Chalmers:

“Når det kommer til den mest almene oplevelse af bevidsthed, er det ikke let at se, hvordan den skulle være en del af den fysiske verden. Det ser ud til, at for at give bevidsthed en plads i naturens orden, må vi enten revidere vores opfattelse af bevidsthed eller vores opfattelse af naturen.”[v]

Chalmers tilføjer:

“At afvise uden videre argument, at der ud over de små problemer også er stort problem med bevidsthed, er en påstand, der strider voldsomt imod al sund fornuft og går helt uden om de vigtige problemer.”[v]

Fysikeren og nobelprismodtageren Eugene Wigner (1902–1995) var heller ikke enig med Humphrey:

“Der er to slags virkelighed eller eksistens: eksistensen af min bevidsthed og virkeligheden eller eksistensen af alt andet … Sidstnævnte virkelighed er ikke absolut, men kun relativ.”[vi]

Wigner sluttede, at han kun havde kendskab til ydre, målelige fænomener inklusive materie gennem sin bevidsthed, der derfor om noget må være mere virkelig end de ydre fænomener. Den engelske fysiker Sir Arthur Eddington (1882–1944) mente tilsvarende:

“Når vi skal sammenligne, hvad vi med sikkerhed kan sige om mentale ting, med det, vi kan sige om midlertidige ting, lad os da ikke glemme én ting: Sindet er den første og mest direkte ting i vores erfaring. Alt andet er noget, vi slutter os til.”[vii] Og: “Det eneste, der er mig givet at studere, er indholdet af min bevidsthed.”[viii]

Mere følger.


[i] Herbert L. Melzer, The Chemistry of Human Behavior, 1979, s. 225.

[ii] The big idea. Can there be a science of mind? Jerry A. Fodor, Times Literary Supplement, den 3. juli 1992, s. 5.

[iii] Citeret fra Consciousness: the Achilles Heel of Darwinism? Thank God, not quite, Nicholas Humphrey, bragt i Intelligent Thought: Science Versus the Intelligent Design Movement, redigeret af John Brockmann, Vintage, New York 2006, s. 50-64. Også tilgængelig på Internettet, se http://www.humphrey.org.uk/papers/2006Consciousness.pdf.

[iv] Consciousness: the Achilles Heel of Darwinism? Nicholas Humphrey.

[v] Consciousness and its Place in Nature, David Chalmers, udgivet i Philosophy of Mind: Classical and Contemporary Readings, Oxford 2002. Også tilgængelig på Internettet, se http://consc.net/papers/nature.pdf.

[vi] Two Kinds of Reality, Eugene P. Wigner, The Monist, Vol. 48 (1964), s. 250.

[vii] Science and the Unseen World, Arthur S. Eddington, George Allen and Unwin Ltd., London 1929. Her citeret fra Darwin’s Secret Identity, David Webb, Conch Press, Sverige, 1985, s. 101.

[viii] The Philosophy of Physical Science, Arthur S. Eddington, Cambridge University Press, 1939, s. 95. Her citeret fra Darwin’s Secret Identity, David Webb, Conch Press, Sverige, 1985, s. 101.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: