Tanker om Darwin og intelligent design til sommerferien

“Ingen biolog har været ansvarlig for flere og for mere drastiske ændringer af det almindelige menneskes livssyn end Charles Darwin.”[i]

Vi holder en måneds sommerpause på Intelligent Design DK frem til den 1. august, så jeg tænkte, at nogle overordnede, generelle betragtninger om, hvorfor vi finder det vigtigt at diskutere darwinisme og intelligent design, kunne være gode at have med og tænke over i sommerferien.

Ovenstående er et citat fra Harvard-professor og evolutionsbiolog Ernst Mayr (1904–2005), da han den 23. september 1999 modtog Crafoord-prisen fra Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stokholm. Dr. Mayr bemærkede, at selv om de fleste banebrydende videnskabsmænd som f.eks. Albert Einstein havde haft afgørende indflydelse inden for deres egne videnskabelige felter, var deres indvirkning på, hvordan de fleste almindelige mennesker forstår verden, minimal. Derimod vendte Darwin op og ned på intet mindre end vores verdensbillede.

Helt frem til Darwins tid mente de fleste videnskabsmænd, at livet var for kompleks til at kunne forklares med naturlige årsager alene. Næsten hundrede år før Darwin havde den svenske naturforsker Carl von Linné (1707–1778) revolutioneret biologien med det klassificeringssystem, som stadig anvendes, og opstillet et hierarki, der påviste et slægtskab mellem alle livsformer. Men selv om Linné klassificerede alt levende i arter, slægter, familier, ordener, klasser og riger, betød det ikke, at han deri så en naturlig evolution. Som næsten enhver anden videnskabsmand af sin tid udtrykte hierarkiet for ham en udfoldelse af en guddommelig plan.

Denne opfattelse ændrede sig, da Darwin i 1859 udgav ’On The Origin of Species by Means of Natural Selection’ (på dansk ’Arternes Oprindelse’).[ii] Mindre end to årtier efter udgivelsen af Arternes Oprindelse, medens Darwin endnu levede, blev det nærmest en selvfølge, at den eneste måde, en respekteret videnskabsmand kunne tænke på, var som en naturlig evolutionist. Det betød ikke, at Darwins ideer ikke mødte modstand. De fleste ledende videnskabsmænd i hans samtid fandt ikke hans evolutionsteori overbevisende. Alligevel var tidens ånd så meget i evolutionsteoriens favør, at selv Harvard-professor Louis Agassiz, en af det 19. århundredes største naturforskere, praktisk taget er blevet glemt, fordi han modsatte sig den darwinistiske tanke.

I nyere tid har bl.a. biologiprofessoren Francisco Ayala, tidligere præsident for The American Association for the Advancement of Science, peget på Darwins indflydelse. Han skrev i 2007:

“Darwins største bedrift var at vise, at den komplekse orden og funktion i levende skabninger kan forklares som resultat af en naturlig proces – naturlig udvælgelse – uden at man behøver at inddrage en Skaber eller nogen anden ydre faktor.”[iii]

Den engelske zoolog Richard Dawkins udtrykte det endnu mere direkte i 1986: ”Darwin gjorde det intellektuelt muligt at være ateist.”[iv]

Nu er det selvfølgelig både uklart og usikkert, om Darwins egentlige hensigt var at skabe ateister. Hvis vi holder os til Arternes Oprindelse, hævdede han kun, at det var mere sandsynligt, at de talrige arter af levende organismer ikke var skabt hver for sig, men var opstået naturligt ved egen kraft over lange tidsrum fra én eller nogle få simple oprindelige livsformer (Darwin: ”Jeg anser alle væsener ikke som skabt hver for sig, men som nedstammende i lige linie fra nogle få skabninger, der levede længe før de første aflejringer i Silur blev lagt.”[v]). Ikke desto mindre gled rollen for enhver form for intelligent kraft såsom Gud så meget i baggrunden efter Darwin, at Gud i praksis ophørte med at eksistere som en faktor inden for biologiens verden specielt og inden for naturvidenskaben generelt. Det blev hurtigt taget for givet, at hvis få livsformer kunne have udviklet sig af sig selv til de mange komplekse former, kunne livet også være startet af sig selv uden nogen intelligent kraft bag.

Darwins ide bredte sig som en løbeild og ledte til den moderne epoke af materialisme eller naturalisme med opfattelsen af, at den materielle natur og det materielle univers er lukkede og selvrefererende systemer, hvor alt i dem inklusive os selv med vores følelser, tanker og bevidsthed til fulde kan forklares med de love, der styrer materien eller stoffet, dvs. fysikkens og kemiens love.

På trods af den næsten universelle accept af darwinismen og dens ledsagende materialisme har Darwins teori dog altid haft sine videnskabelige kritikere, og deres antal er ikke blevet mindre med årene. Tværtimod er kritikken til manges overraskelse vokset stærkt i de sidste årtier. Siden begyndelsen af 1980erne har evolutionsteorien oplevet en voksende modstand inden for det videnskabelige samfund. Til at begynde med var denne opposition spredt og sporadisk, men er nu gradvist smeltet sammen til en bevægelse for Intelligent Design, der har trukket den videnskabelige verden ind i, hvad der er blevet kaldt ”Evolutionskrigen”.

Lad mig kort definere og forklare, hvad intelligent design indebærer. Intelligent design (ID) er en teori om, hvordan og hvornår man kan konkludere, at man står med tegn på intelligens.

Hvis det lyder uklart, skulle følgende eksempel gøre det mere tydeligt. Arkæologer studerer fundne genstande såsom flintesten for at afgøre, om alt på disse genstande kan forklares naturligt, eller om visse træk må være resultat af menneskers tilsigtede forarbejdning. Når arkæologer konkluderer, at en funden genstand har træk, der ikke kan være formet ved naturlige processer alene, men må være intelligent forårsaget, kan man sige, at de har sluttet sig til ”intelligent design”. ID er således et forsøg på med videnskabelige metoder at fastslå, hvad naturlige processer kan være årsag til, og hvad de ikke kan, og hvad der derfor må være intelligent forårsaget.

Det kontroversielle ved ID er ikke selve forsøget på at skelne mellem intelligent designede og naturligt opståede træk, for denne sondring foretages allerede, ikke kun blandt arkæologer, men også inden for andre videnskabelige felter. Den virkelige anstødssten er, at moderne designteoretikere, når de undersøger naturen og livet, påstår at finde intelligent forårsagede træk. Levende organismer, hævder de, har træk, der ikke kan tilskrives naturens love og processer alene, men bedst kan forklares som forårsaget af intelligens. At dette med det samme sætter ID i opposition til darwinismen og evolutionsteorien, der netop hævder, at alt ved livet kan forklares materielt, siger sig selv.

Dette forklarer, hvorfor sammenstødet mellem evolutionister og fortalere for ID skaber et sådant røre. Kritikere beskylder ID for at være tilsløret religion, medens designteoretikerne svarer tilbage, at ID er lige så lidt religion, som darwinismen er det. De gør gældende, at siden deres konklusioner udelukkende er baseret på studier af naturen og ikke på religiøse opfattelser eller tekster, kan ID ikke kaldes religion i nogen almindelig betydning af ordet. Men skal ID absolut stemples som religion, fordi teorien har religiøse implikationer, hvilket alle indrømmer, at den har, må darwinismen og evolutionsteorien ifølge designteoretikerne også være religion. Den eneste forskel er, at mens ID hævder, at videnskabens resultater tyder på en intelligent årsag bag naturen, påstår tilhængere af evolutionsteorien, at det ikke er nødvendigt at postulere en intelligent årsag for at forklare livet og naturen. Måske er det i virkeligheden i bund og grund sådan, uanset om man kan lide det eller ej, at i diskussionen om naturen af livet griber videnskab og religion uundgåeligt ind i hinanden.

Hvad videnskaben har at sige om livet, har konsekvenser for andre end en eksklusiv gruppe af fagfolk. Svaret på spørgsmålet om livets oprindelse og udvikling har konsekvenser for alle menneskers forestillinger om, hvem de er. Det er i virkeligheden det, der ligger til grund for, hvordan vi hver især gør os tanker om, hvad der er sandt og falsk, hvad der er vigtigt, og hvad der er uvæsentligt, og hvad selve meningen med tilværelsen er. Det er endnu en grund til, at dette emne skaber så meget røre. Så længe Darwins ideer om evolution er så dybt sammenvævet med næsten alle sider af vores liv, vil de derfor fortsætte med at blive endevendt, forklaret og kritiseret fra forskellige sider. Derfor skriver vi om emnet her på Intelligent Design DK. Vend tilbage og følg med løbende, hvis du også finder det spændende og relevant. Men indtil videre må du og dine have en god sommerferie. Vi er som sagt tilbage den 1. august.

---

[i] Mayrs tale kan læses på Internettet (pr. maj 2010) på: http://www.biologie.uni-hamburg.de/b-online/e36_2/darwin_influence.htm

[ii] On The Origin of Species by Means of Natural Selection or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life, Charles Darwin, første gang udgivet af John Murray i 1859. Her i bogen refereres der til udgaven fra Penguin Books 1985.

  Bogen findes også i en dansk oversættelse af J.P. Jacobsen fra 1872, bl.a. genudgivet af Jørgen Paludans Forlag (udgivet i ét bind i 1990, 2. oplag i 1999). Imidlertid er denne oversættelse efter min mening utidssvarende rent sprogligt og upræcis i sin gengivelse af Darwins originaltekst. Derfor har jeg valgt at oversætte citaterne direkte fra engelsk.

[iii] Darwin’s greatest discovery: Design without designer, Francisco J. Ayala, Proceedings of the National Academy of Sciences, USA, Vol. 104, May 15., 2007, s. 8567–8573.

[iv] The Blind Watchmaker, Richard Dawkins, New York: W. W. Norton & Company, Inc., 1986, s. 6.

[v] Origin of Species, s. 458