En ateist forsvarer intelligent design

Bradley Monton har en ph.d i filosofi fra Princeton University. I bogen Seeking God in Science: An Atheist Defends Intelligent Design (2009) argumenterer han for, at argumenterne for intelligent design fortjener at blive taget mere seriøst, end mange af begrebets kritikere er villige til at indrømme.

Monton er ikke ID-tilhænger, men han mener, at mange af de argumenter, som hans kolleger har rettet mod intelligent design, er “unfair, drevet af følelser, og ikke særligt velgennemtænkte” (s. 7). En af formålene med bogen er at hæve sig over debatten om intelligent design og evaluere hver ‘sides’ argumenter så omhyggeligt og objektivt som muligt.

Denne tilgang er dog uacceptabel for nogle ID-kritikere. Monton beskriver således, hvordan han sendte et udkast til bogen til en unavngiven fremtrædende ID-kritiker, der svarede, at debatten om intelligent design “er en kulturkrig, hvis udfald vil have umådelige konsekvenser”, og at en bog, for at være nyttig, “entydigt må vælge en side og forsvare den energisk” (s. 9). Han er desuden blev kritiseret af fremtrædende ID-kritiker Robert Pennock, der mener, at Monton, “ved at give støtte, utilsigtet eller ej … til ID”, er decideret “farlig” (Pennock, 2009, s. 569).

Et kodeord for religion?

Det er en udbredt påstand, at intelligent design blot er religion i forklædning. Eller, som Barbara Forrest formulerer det, “et kodeord for den religiøse tro på en overnaturlig skaber” (Forrest, 2007, s. 1).

Monton er ikke enig. Det er rigtigt nok, påpeger han, at de fleste ID-tilhængere tror på en overnaturlig skaber. Men det følger ikke, at denne tro er en del af ID-tesen. Tilhængere af en tese kan have alle mulige forskellige tanker om verdens indretning, uden at disse tanker nødvendigvis er en del af den pågældende tese.

Det er muligt, at ID-tilhængere har særlige motiver for ikke at ville have ID associeret med deres religiøse tro. Men en teses tilhængeres motivation har intet at gøre med, hvad den pågældende tese består af, eller hvorvidt den er sand.

Som også David Hume argumenterede for i sin kritik af designargumentet, Dialogues Concerning Natural Religion (1779), kan man ikke slutte sig til, at selv hvis verden var designet, ville designeren nødvendigvis være en gud, der var værd at tilbede. Og som Monton påpeger, er ID også logisk forenelig med eksistensen af ikke-teistiske designere, såsom rumvæsner eller tidsrejsende mennesker.

Filosofiske begrænsninger for videnskaben

Han kritiserer også det krav, at videnskab ikke må basere sig på eller tillade overnaturlige årsager (Jones, 2005, s. 64). Denne opfattelse af videnskab kaldes også for metodologisk naturalisme og spiller en stor rolle i ID-kritikeres argumentation.

Monton mener som sagt ikke, at intelligent design nødvendigvis må basere sig på overnaturlige årsager. Men selv hvis det var tilfældet, anser han det for uhensigtsmæssigt på forhånd at udstikke krav om, hvilke slags forklaringer en teori må gøre brug af for at blive anset som videnskabelig.

Han beskriver et tankeeksperiment, hvor astronomer opdager en pulsar, det vil sige en neutronstjerne, der udsender pulser af kraftig elektromagnetisk stråling. Sådanne pulser er sædvanligvis regelmæssige, men i dette tankeeksperiment viser det sig, at pulserne er uregelmæssige, som om pulsaren kommunikerede med morsekode. Signalerne afkodes, og de hævder at stamme fra Gud, der får pulsaren til at opføre sig på denne måde. Astronomerne er i starten skeptiske, men de opdager, at spørgsmål, som de stiller pulsaren, bliver besvaret korrekt. Et lignende tankeeksperiment er blevet formuleret af ID-tilhængeren William Dembski (1994).

Pointen med tankeeksperimentet er ikke, at en sådan “talende pulsar” er blevet observeret. Pointen er, at hvis den blev observeret, ville det være irrationelt at insistere på, at en videnskabelig forklaring ikke måtte henvise til Gud eller andre overnaturlige årsager.

Montons holdning er, at “forskere burde være frie til at forfølge de hypoteser, de finder passende, uden at være begrænsede af en bestemt filosofisk opfattelse af, hvad videnskab er” (s. 48-9).

Referencer

Dembski W.A., 1994, “The Incompleteness of Scientific Naturalism”, i Buell & Hearn (red.), Darwinism: Science or Philosophy?, Foundation for Thought and Ethics.

Forrest B., 2007, “Understanding the Intelligent Design Creationist Movement: Its True Nature and Goals”, Center for Inquiry. https://centerforinquiry.org/wp-content/uploads/2018/05/intelligent-design.pdf

Hume D., 1779, Dialogues Concerning Natural Religion, genoptrykt af Lector House.

Jones III J.E., 2005, “United States District Court Memorandum Opinion: Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.” https://www.pamd.uscourts.gov/sites/pamd/files/opinions/04v2688d.pdf

Monton B., 2009, Seeking God in Science: An Atheist Defends Intelligent Design, Broadview Press.

Pennock R.T., 2009, “Can’t Philosophers Tell the Difference Between Science and Religion? Demarcation Revisited”, i Pennock & Ruse (red.), But Is It Science? The Philosophical Question in the Creation/Evolution Controversy – Updated Edition, Prometheus Books.