I løbet af de seneste årtier har opdagelser inden for molekylærbiologi, prebiotisk kemi og informationsteori understøttet den radikale tese, at livet blev designet og bevidst bragt hertil af en fremmed civilisation eller anden intelligent kraft.
En ny ID-kritisk bog hævder, at den bakterielle flagel er udviklet gennem genduplikationer. Men påstanden er baseret på en problematisk artikel.
En rekonstruktion af den bakterielle sidste fælles stamform viser, at den var overraskende kompleks.
En omfattende og opdateret analyse af den bakterielle flagel og den udfordring, den udgør for en evolutionær forklaring.
Irreducibel kompleksitet er et vigtigt redskab, der hjælper os med at fokusere på de biologiske systemer, der er sværest for en evolutionær proces at producere.
Det er gængs viden, at de såkaldte havsvampe opstod i den prækambriske periode. Evidensen for dette er dog svundet ind til det rene ingenting.
En række observationer understøtter, at alt liv ikke nedstammer fra én universel stamform, men fra en heterogen population af designede celler.
Den genetiske kode er langt fra vilkårlig, men beskytter i exceptionel grad organismen mod effekten af mutationer.
En ateistisk filosof forklarer, hvorfor argumenterne for intelligent design fortjener at blive taget mere seriøst.
Den genetiske kode er blevet brugt som argument for tesen, at alle nulevende organismer er beslægtede. I denne artikel viser jeg, at der er gode designgrunde til at give forskellige organismer den samme genetiske kode.
Problemet med at forklare oprindelsen af information i forbindelse med livets oprindelse er væsensforskellig fra problemerne med at forklare oprindelsen af livets byggeklodser.
Hvordan kan man erkende design, hvis ikke man kender designernes intentioner? En gammel science fiction-historie giver svaret.
Der er ingen tegn på selvreplikerende RNA-molekyler, og det er svært at forestille sig overgangen til et RNA-protein-system, lyder kritikken i det ansete fagblad Trends in Ecology & Evolution.
Intelligent design er et alternativt perspektiv, der giver anledning til andre spørgsmål end det naturalistiske perspektiv.
Proteinet ribulose-1,5-bisphosphate carboxylase/oxygenase, bedre kendt under forkortelsen RuBisCO, er muligvis det mest almindelige enzym i hele verden, og spiller en central rolle i fotosyntesen. Enzymet binder kuldioxid (CO2) fra atmosfæren … Continue Reading RuBisCO – Et veldesignet protein
Mutationer, der ødelægger et gens funktion, kan spille en vigtig rolle i evolutionen, mener Harvard-genetiker.
You must be logged in to post a comment.