Hop til indhold

7 mio. år gammelt menneskeligt fodspor fra Antwerpen

Jeg skrev sidste søndag om Aimé Rutot og hans fund i begyndelsen af det 20. århundrede af meget gamle spor af mennesker i  Belgien. Et andet belgisk fund, der også er stort set ukendt i dag og ligeledes stiller store spørgsmål ved de gængse ideer om menneskets oprindelse og evolution, blev gjort i februar og marts 1918 af Wilhelm Freudenberg (1881-1960), en geolog med tilknytning til den tyske hær. Han foretog prøveboringer til militære formål i Tertiær-formationer vest for Antwerpen i Belgien, og i en lergrav i Hol nær St. Gillis og på andre lokaliteter fandt Freudenberg flintegenstande, som han mente var redskaber, sammen med skårmærkede knogler og skaller. De fleste af genstandene kom fra marine sedimentære aflejringer fra Scaldisien-tiden. Scaldisien strækker sig fra Øvre Miocæn til Nedre Pliocæn, dvs. fra 7 millioner frem til for 4 millioner år siden. Freudenberg mente, at fundene kunne stamme helt tilbage til tiden lige før havets oversvømmelse i Scaldisien, hvilket ville give dem en alder på mindst 7 millioner år.

Freudenberg bemærkede, at nogle af flinteredskaberne måtte være brugt til at åbne muslingeskaller med. Mange af dem blev fundet sammen med skårmærkede muslingeskaller og tilsodet flint, hvilket Freudenberg tog som tegn på, at intelligente skabninger havde brugt ild i Tertiærtiden i Belgien. Med hensyn til de skårmærkede muslingeskaller skrev han: “Jeg fandt mange forsætligt frembragte skårmærker, for det meste på muslingeskallernes bagside nær hængslet.” Han skrev, at skårmærkerne var ”sådanne, som kun kunne være lavet med et skarpt redskab.” Der var også stukket hul i nogle af skallerne. Ud over skårmærkede muslingeskaller fandt Freudenberg knogler af havdyr, med hvad han mente var skårmærker. Han vurderede omhyggeligt og forkastede forskellige alternative muligheder som kemisk påvirkning eller tektonisk slid. Han fandt også knogler med dybe slagmærker, der kunne være lavet af stenhamre.

Freudenbergs skitse fra 1919 af en muslingeskal fra en Scaldisien formation (Tidlig Pliocæn- Sen Miocæn) med et skæremærke til højre for hængslet. Fra Praehistorische Zeitschrift, 11: 1-56.

En yderligere bekræftelse på tilstedeværelsen af mennesker kom i form af et delvist fodspor, der efter alt at dømme var lavet ved, at en menneskelignende fod havde trådt i leret. I lergraven i Hol fandt Freudenberg aftryk af en fodbalde og fire tæer. Ifølge Freudenberg lignede det en menneskefod og var tydeligt forskelligt fra en abefod.

Freudenberg var evolutionist og mente, at hans Tertiær-menneske må have været en lille hominid, der ud over menneskelignende fødder havde en blanding af abe- og menneskelignende træk. Alt i alt minder Freudenbergs beskrivelse af hans flamske Tertiær-menneske om Australopithecus. Men ifølge gængs palæoantropologisk opfattelse var der ikke australopithecinere i Belgien i Øvre Miocæn for over 7 millioner år siden. De ældste kendte australopithecinere levede for 4 millioner år siden i Afrika.

Hvem lavede da Freudenbergs fodspor? I Afrika og på Filippinerne er der den dag i dag pygmæstammer, hvis voksne mænd er mindre end 150 cm høje, og kvinderne er endnu mindre. At et lille menneske og ikke en australopithecin afsatte fodsporene, passer bedre med de øvrige fund af stenredskaber, skårmærkede knogler, tegn på ild og åbnede muslingeskaller, siden australopithecinerne ikke skulle have kunnet lavet stenredskaber eller brugt ild. Denne konklusion harmonerer nødvendigvis ikke med nutidens standardopfattelse af, hvor længe Homo sapiens har eksisteret. Ikke desto mindre virker dette som en nærliggende hypotese ved vurderingen af dette og andre glemte arkæologiske fund, som jeg har gennemgået her.

***

Baseret på Michael Cremo og Richard Thompson, Forbudt Arkæologi, Skou & Asmark 2006, s. 70-71.

Læs også vores nye ID-informations- og undervisningshæfte, der ligger frit tilgængeligt for alle. Hent det herfra i en højopløst pdf: https://intelligentdesigndk.files.wordpress.com/2020/08/intelligent-design_2020_high_res.pdf

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: