Epigenetisk mekanisme styrer kønsbestemmelse og fænotyper hos fugle

Ifølge Phys.org den 25. september 2020:

“Videnskabsfolk fra Sheffields Universitet har opdaget, at selv om han- og hunfugle har  et næsten identisk sæt af gener, fungerer de [generne] forskelligt i hvert køn igennem en mekanisme, der kaldes alternativ splejsning (‘alternative splicing’).

Ifølge forskerne er fugles gener med andre ord i stand til at gøre mange ting på én gang (‘multitasking’), hvilket ifølge forskerne viser, hvordan DNA er et komplekst organiseret og energieffektivt informationslager.

Hanner og hunner inden for den samme fugleart kan være slående forskellige. Ud over grundlæggende forskelle, når det kommer til formering, udviser kønnene betydelig variation i adfærd, farver, stofskifte, modtagelighed for sygdomme og livsforløb. Forskerne ville gerne finde ud af, hvordan disse bemærkelsesværdige forskelle udvikler sig på trods af, at hanner og hunner i det store hele deler  det samme DNA.

Thea Rogers, Ph.D.-studerende på Sheffields Universitet og hovedforfatteren til studiet, skrev: “Et bemærkelsesværdigt eksempel på forskelle mellem han- og hunfugle er påfuglen, hvor påfuglehaner har en pragtfuld fjerdragt, imens påfuglehøner er relativt kedelige.”

Forskerne fandt ud af, at hanner og hunner adskiller sig ved, hvordan stykker af RNA hæftes sammen, hvilket betyder, at det samme gen kan skabe et stort antal forskellige proteiner og funktioner afhængig af, hvilket køn det bliver udtrykt i. Denne proces kaldes alternativ splejsning.

Dr. Alison Wright, forsker ved Sheffields Universitet og overordnet forfatter til studiet, skrev: “Det er sandsynligt, at denne genetiske proces er virkelig vigtig for frembringelsen af biodiversitet, ikke kun i fugle, men over hele dyreriget.”

Bemærk her, at selv om der står “genetiske proces”, skulle der strengt taget have stået “epigenetiske proces”, for den alternative splejsning styres ikke af gener, men af styremekanismer uden for generne såsom ‘DNA methylering’, ‘histoneregulering’ og ‘ikke-kodende RNA’. Alternativ splejsning gør det muligt for cellen at lave tusindvis af forskellige proteiner blot ved at læse et enkelt stykke DNA. Alternativ splejsning er måske den vigtigste mekanisme bag naturens rige biodiversitet. I denne proces er DNA en komplekst organiseret passiv information, som cellen bruger til at lave aktive og funktionelle RNA-molekyler med.

Hvornår bliver det vedtaget, at her hører ideen om tilfældige mutationer, naturlig selektion og evolution til i en primitiv fortid, hvor vi ikke vidste bedre?