Hop til indhold

Adam Sedgwick om Darwin

Adam Sedgwick i 1867.

Jeg er blevet gjort opmærksom på et interessant citat fra Adam Sedgwick (1875-1873), hvor han i et brev til Professor Richard Owen den 28. marts 1860 skrev:

“Det højeste punkt, som jeg tror vi nogensinde kan nå, er en lov om en rækkefølge af former, der hver lader formoder en harmonisk slutning til en ærketype, og hver indeholder symptomer på en endelig årsag, dvs. på intelligent årsag og skabelse. Min tro er: For det første har Darwin fuldstændigt forladt den induktive vej – den smalle, men sikre vej til fysisk sandhed – og slået ind på hypotesernes brede vej, hvilket har ført ham (på trods af hans omfattende viden) ud i et stort selvbedrag, og gjort ham til en forkæmper i stedet for en historiker – en lærer af fejl i stedet for en apostel af sandhed.”

(Den originale engelske tekst lyder: “The highest point we can, I think, ever reach is a law of succession of forms, each implying a harmonious reference to an archetype, and each having indications of the action of a final cause—i.e. of intelligent causation, or creation. My belief is: 1st, that Darwin has deserted utterly the inductive track—the narrow but sure track of physical truth,—and taken the broad way of hypothesis, which has led him (spite of his great knowledge) into great delusion; and made him the advocate, instead of the historian—the teacher of error instead of the apostle of truth.”)

Jeg bringer citatet her som et godt eksempel på, at Darwins teori ikke bare blev glat accepteret af hans samtidige videnskabsmænd, som nogle tror det. Tværtimod er den virkelige sandhed, at de fleste af Darwins samtidige videnskabsmænd inklusive Adam Sedgwick og Richard Owen faktisk afviste den. Citatet viser også, at indvendingerne imod Darwins teori ikke kun rent teologiske eller religiøse, men hovedsageligt videnskabelige og rationelle. Samuel Wilberforce, en anden af Darwins samtidige kritikere, irettesatte også Darwin for ikke at være induktiv, dvs. udelukkende at drage slutninger ud fra observationer, og i stedet springe direkte til konklusioner, selv om dette somme tider i finere kredse kaldes at “ekstrapolere” med Wilberforces formulering.
***
Wikipedia skriver om Adam Sedgwick:

Adam Sedgwick (/ˈsɛwɪk/; 22 March 1785 – 27 January 1873) was a British geologist and priest, one of the founders of modern geology. He proposed the Cambrian and Devonian period of the geological timescale. Based on work which he did on Welsh rock strata, he proposed the Cambrian period in 1835, in a joint publication in which Roderick Murchison also proposed the Silurian period. Later in 1840, to resolve what later became known as the Great Devonian Controversy about rocks near the boundary between the Silurian and Carboniferous periods, he and Murchison proposed the Devonian period.

Though he had guided the young Charles Darwin in his early study of geology and continued to be on friendly terms, Sedgwick was an opponent of Darwin’s theory of evolution by means of natural selection.[2][3]

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

<span>%d</span> bloggers like this: