RNA-verdenen: Gentagne fald, gentagne opstandelser

Cornelius Hunter causerer over RNA-verdenen på Evolution News:

Vi har for længst mistet overblikket over, hvor mange gange hypotesen om RNA-verdenen, ifølge hvilken livet stammer fra en RNA-enzym-genom-kombination snarere end fra DNA, er blevet modbevist for igen at genopstå, men vi ved, at denne vanvittige idé vil i lang tid fremover fortsætte med at blive citeret som et ”godt og solidt ” bevis på evolution. Dette på trods af ny forskning, der giver endnu en grund til at afvise teorien.

Der er store problemer med ideen om, at livet opstod ved en tilfældig kombination af DNA. Bortset fra det lille problem med at generere astronomiske mængder af afgørende information fra tilfældige mutationer gør det resulterende DNA ikke noget i sig selv. Proteiner er nødvendige for at udtrække nævnte information og gøre noget med den.

En klog idé

Evolutionister kom derfor på den kloge idé om at bruge RNA i stedet for DNA, da RNA både kan gemme genetisk information og også gøre noget med den. Selvfølgelig har denne idé stadig det lille problem med at generere informationen til at begynde med. Der er også nøjagtigt nul bevis for en “RNA-verdens” organismer. Nu eller nogensinde.

Ingen organisme fungerer sådan. Ingen kendt organisme har gjort noget sådant. Ingen kontrolleret laboratorieorganisme gør sådan. Der er ikke engang en computersimulering af det, i hvert fald ikke i nogen form for detaljer.

Ikke alene sætter dette spørgsmålstegn ved hele ideen. Det rejser også et andet lille problem: Hvis der havde været denne såkaldte RNA-verden, må den være forsvundet på et tidspunkt og lige så fint være overgået til en DNA-verden uden at efterlade det mindste spor. Bortset fra tågede spekulationer er der ingen overbevisende ide om, hvordan dette kunne være sket.

En kort introduktion

Dette er kun en kort introduktion til de problemer, man finder med RNA-verdenen, der har ført til dens gentagne undergang efterfulgt af dens gentagne opstandelser.

Nu påpeger ny forskning tilligemed den ret ubelejlige kendsgerning, at RNA er for klæbrig:

Men mens RNA-tråde kan være gode som skabeloner for komplementære tråde, er de ikke så gode til at separere sig fra disse tråde. Moderne organismer fremstiller enzymer, der kan tvinge dobbeltstrenge af RNA eller DNA til at gå hver til sit, hvilket muliggør replikering, men det er uklart, hvordan dette kunne have været gjort i en verden, hvor enzymer endnu ikke eksisterede.

Utroligt nok blev denne historie fortalt i – af alle magasiner – Popular Mechanics. Jep, vi ved, vi har problemer, når Popular Mechanics ikke respekterer vores evolutionsteori.

Et ret grundlæggende problem

Og selv om man måske troede, at dette ret grundlæggende problem ville have diskvalificeret RNA-verden-hypotesen for længe siden (RNAs “klæbrighed” blev ikke opdaget i går), viser det sig, at grundlæggende problemer som disse kun diskuteres åbent, når en erstatningsteori er klar.

Og siden DNA ikke virkede, og måske vi nu endelig kan sige, at RNA heller ikke virkede, er fidusen måske at kombinere dem. Giver to forkerte ikke én rigtig? Og det er faktisk, hvad der er sket: Den nye forskning foreslår, at livet startede ved at bruge nogle smarte, hypotetiske molekylære tråde, der er delvis DNA og delvis RNA.

Så evolutionen nåede at dukke sig for endnu en kugle. Men i det mindste kan vi sige, at Alexander Oparins forudsigelse fra 1924 om, at livets oprindelse ville blive løst “meget, meget snart”, ikke helt holdt stik.

***