Uinformeret vrøvl

Da jeg forleden gennemgik  nogle avisudlkip, faldt jeg over et læserindlæg, som jeg skrev som svar på et interview i Information med Gorm Nissen om intelligent design. Mit indlæg blev efterfølgende bragt i avisen den 1. august under overskriften ‘Uinformeret vrøvl’. Jeg finder den stadigvæk aktuel, så nu tillader jeg mig at bringe den her.

Uinformeret vrøvl

Det er glædeligt, at Information (interview med Gorm Nissen i artiklen “Man vil hellere være en engel end en djævel” den 24. juli) nu også beskæftiger sig med fænomenet intelligent design. Endnu mere glædeligt bliver det, når Information begynder at hente information om intelligent design fra dem, der ved noget om det. Gorm Nissen er ikke en af dem.

At Gorm Nissen intet ved om intelligent design, viser hans brug af udtrykket “kompleks funktionalitet”, der aldrig bruges i intelligent design-sammenhæng. “Irreducibel kompleksitet” og “specificeret kompleksitet” er veldefinerede intelligent design-begreber, men Gorm Nissen ved så lidt om intelligent design, at han ikke engang kender standardtermerne.

I stedet turer han frem med en konspirationsteori om fordækte kristne kreationister og højreorienterede amerikanske fundamentalister. Hele samfundet og sågar vores konkurrenceevne er truet! Men Gorm Nissen har ikke ret i, at intelligent design er skjult kreationisme (kreationisme: ideen om, at Biblen skabelsesberetning er naturvidenskabeligt korrekt) eller et højreorienteret overrumplingsforsøg.

Ej højreorienteret

Selve design-tanken er gammel (den findes bl.a. hos de gamle grækere), men i moderne sammenhæng anvendes udtrykket ‘intelligent design’ i begyndelsen af 1980’erne, bl.a. af kemikeren Charles Thaxton i The Mystery of Life’s Origin fra 1982. Hans udgangspunkt var ikke et religiøst skrift, men konstateringen af, at overgangen fra simpel kemi til komplekse selvkopierende molekyler ikke ser ud til at kunne forklares fysisk/kemisk, men sandsynligvis må skyldes ‘intelligent design’.

Gorm Nissen refererer til retssagen Edward-versus-Aquillard fra 1987 som starten på intelligent design-konspirationen, men da udtrykket anvendes og diskuteres i hvert fald fra 1982, kan det ikke være tilfældet.

Lige så lidt er intelligent design et højreorienteret komplot. Godt nok er The Discovery Institute, den primære drivkraft bag intelligent design i dag, en højreorienteret

tænketank, men gør det intelligent design til højreorienteret? Nej. At darwinismen og evolutionslæren igennem tiden er blevet fremmet af yderliggående fascistiske kredse, gør heller ikke darwinismen fascistisk.

Darwinismen er, hvad den er, en hypotetisk forklaring på observationer af naturen. Intelligent design er på samme måde et naturvidenskabeligt forskningsprogram, der hævder, at livet har træk, der ikke kan forklares af den darwinistiske mekanisme med tilfældig variation og naturlig udvælgelse, men efter alle standardkriterier at dømme skyldes en intelligent årsag.

Irreducibel kompleksitet

Lad mig give mig selv som eksempel. Jeg er hverken kristen kreationist eller højreorienteret. Religiøst er jeg slet ikke kristen, og politisk ligger jeg omkring SF.

Hvorfor er jeg så intelligent design-fortaler, kan man spørge. Fordi intelligent design er den bedste videnskabelige forklaring på visse træk ved livet – derfor.

Et eksempel er eksistensen af ’irreducibel kompleksitet’ i de levende organismer. En ’irreducibel kompleksitet’ er et system, hvis funktion afhænger af mange komponenters samtidige tilstedeværelse, og som mister sin funktion ved bare at mangle én af komponenterne. Et eksempel er en bilmotor. Samtlige vitale dele skal være til stede på det rigtige sted og tidspunkt. Mangler bare én af dem, virker motoren ikke.

At der findes irreducible komplekse systemer i levende celler (et berømt eksempel er den såkaldte bakterieflagel) er et darwinistisk mysterium, som ingen har kunnet give en evolutionær forklaring på.

For 10 år siden udgav biokemikeren Michael Behe Darwins Black Box, hvor han gennemgår en række eksempler på irreducibel kompleksitet i levende organismer. I bogens netop udkomne 10-års udgave konstaterer Dr. Behe i et efterskrift, at på trods af den omfattende kontrovers, som bogen gav anledning til, har ingen til dato hverken teoretisk eller eksperimentielt kunnet demonstrere en evolutionær forklaring på irreducibel kompleksitet. Det eneste, vi kender, der kan forårage irreducibel kompleksitet, er en intelligent årsag.

Derfor hævder Behe, at en intelligent årsag er den mest plausible forklaring på irreducibel kompleksitet. Det er, hvad intelligent design handler om, intet andet. Alt andet er uinformeret vrøvl.