Devolution
Origo kommer snart med en ny dansk bogudgivelse, som det er værd at holde øje med. Det drejer sig om en oversættelse af Michael Behes Darwin Devolves, der får den danske titel Devolution.
Dette er en meget vigtig bog. Dr. Behes hovedpointe i bogen er, at den neodarwinistiske mekanisme med tilfældige mutationer og naturlig udvælgelse, der skulle være ansvarlig for udviklingen fra amøbe til menneske, i virkeligheden effektivt forhindrer makroevolution og kun tillader variation inden for artsgrænserne. En mutation har langt større sandsynlighed for at beskadige et gen end at forbedre det. Dermed bliver beskadigelse af gener den styrende mekanisme, og devolution eller degenerering bliver resultatet. Det kan give en øjeblikkelig overlevelsesfordel, men senere går det galt, fordi organismen kommer til at mangle den geninformation, der er beskadiget. Det er bogens generelle pointe.
Behe er lidt af en ”nestor” for Intelligent Design-bevægelsen og en torn i øjet på darwinismens fortalere, fordi ingen kan betvivle hans kvalifikationer, og fordi hans udfordring til darwinismen er så slagkraftig.
Bogen er nu inde i opsætningsfasen og vil blive klar til salg og udsendelse i maj måned i år. Hvis du allerede abonnerer på Origo, kan du se frem til at få bogen tilsendt gratis og portofrit ved udgivelsen. Ellers vil den selvfølgelig kunne købes via de normale boghandlerkanaler.
Men hvorfor ikke abonnere på Origo, når vi alligevel er ved snakken? Det kan ordnes hurtigt her.
Kategorier