Darwin, coronavirus og epidemilogi

Dr. Michael Egnor er professor i neurologi og en kendt fortaler for intelligent design. Som de fleste læger og andre inden for hospitalsverdenen oplever han nu overvældelsen af corona-epidemien på tæt hold. Han skriver fra sit arbejde som hospitalsprofessor i New York:

”Da jeg kom på kontoret her til morgen, stod vores hold klart til vagtskifte. Flere af dem var blevet kaldt ind om natten. De tilbragte hele natten på skadestuen og tog sig af hjerneopererede patienter midt imellem trængslen af feber og hoste. Jeg er heldig. Jeg er professoren, og jeg kommer mest i operationsværelset, hvor der er sterilt, og alle bærer masker. Mit hold på skadestuen har ikke den luksus. Men de klager ikke.

Jeg er bekymret for dem. For deres helbred selvfølgelig, men også fordi vi virkelig har brug for dem. Det meste af den akutte hjælp i vores store kommune kommer fra vores afdeling, og hvis vores folk bliver syge, vil et par millioner mennesker have svært ved at få hjælp. Vi forsøger meget hårdt at holde os raske i denne COVID-19 pandemi og fortsætte med at arbejde og være velinformerede.

Kan coronovirus behandles med darwinistisk teori?

Medieverdenen er fyldt talende jakkesæt og eksperter. For de flestes vedkommende gør de deres bedste, men der er alligevel alt for mange ideologer og bondefangere. For eksempel bliver vi mindet om ”vigtigheden” af evolutionsvidenskab og Darwin, når vi skal håndtere corona-pandemien:

• “Genetiker Spencer Wells om COVID-19 som ‘Evolution i praksis’”
• “Biologi | Elementær viden om evolution kunne have hjulpet Kina med at få coronavirussen under kontrol”
• “Et sygdomsudbruds evolution”
• “Coronavirus — vi er nødt til at lære fra Darwin”

Der er ingen tvivl om, at COVID-19 har udviklet sig: Viruspopulationer ændrer sig med tiden. Det ved vi allerede fra epidemilogi, virologi og simpel observation. Darwins teori har meget lidt at gøre med epidemilogi. Darwin påstod, at enhver form for biologisk tilpasning og artdannelse opstod helt og aldeles fra uintelligente processer. I betragtning af de allestedsnærværende vidnesbyrd om intelligens i naturen var denne ateistiske biologi svær at sælge uden en mekanisme, hvorfra denne overvældende mangfoldighed af informationsbærende liv skulle være kommet fra. I en guddommelig åbenbaring ramlede Darwin ind i forklaringen på livet: De, der overlever, er dem, der overlever! Omsider blev ateister intellektuelt tilfredsstillet.

Darwins virkelige indflydelse på epidemilogi er minimal. Hans teori, der blev offentliggjort i 1859, distraherede hovedsageligt videnskabsfolk og læger fra den virkelige videnskab om smitsomme sygdomme, der opstod fra personer som Girolamo Fracastoro (1500-tals læge, der foreslog, at infektioner skyldtes mikroorganismer), Antonie van Leeuwenhoek (17. århundrede – opdagede mikroorganismer), Thomas Sydenham (forskede i Londons epidemier i det 17. århundrede), Edward Jenner (den første koppervaccine i 1757), Ignaz Semmelweis (opdagede i 1847, at antiseptiske foranstaltninger forhindrede infektioner efter operationer), John Snow (standsede koleraepidemien i London i 1854), Louis Pasteur (bakterieteorien om sygdom), Joseph Lister (antiseptisk operation), Robert Koch (moderne bakteriologi), Paul Ehrlich (nobelprismodtager, der helbredte syfilis), Alexander Flemming (der opdagede penicillin) og Jonas Salk (der opfandt poliovaccinen) for blot at nævne nogle få.

Darwin, der var matematisk analfabet, måtte på den anden side opgive lægestudiet og skrev i stedet en bog arternes oprindelse gennem naturlig udvælgelse, hvor han ikke kunne give nogen beviser for arternes oprindelse gennem naturlig udvælgelse. Ikke desto mindre var hans bidrag til ateismen – i modsætning til det, han gjorde for videnskaben – epokegørende. Men hans bidrag til epidemilogi, der er en gammel og præcis videnskab, er et skinbidrag i form af en overfladisk fortælling, der er uden betydning for selve videnskaben.”