Livets oprindelse og menneskelig indgriben

ID-tilhængere har længe gjort opmærksom på behovet for at skelne mellem legitim og illegitim menneskelig indgriben i laboratorieforsøg omhandlende livets oprindelse. Biokemikeren Michael Behe bruger i bogen Darwin’s Black Box (1996) en sammenligning med bagværk til at illustrere problemet.

Lad os antage, skriver Behe, at en mesterkok hævder, at naturlige, ikke-intelligente processer kan bage en chokoladekage. Det ville være forståeligt, hvis mesterkokken forsøgte at bevise sin påstand ved at tage nogle hvedeaks, sukkerrør og kakaoplanter og lægge dem ved en varm kilde i håbet om, at varmen kan udvinde de rette råvarer og tilberede dem. Men vi ville begynde at blive bekymrede, hvis mesterkokken i stedet købte færdiglavet mel, sukker og kakao i en butik, fordi han ikke havde tid til at vente på, at råvarerne blev udvundet. Vi ville begynde at ryste på hovedet, hvis han skiftede den varme kilde ud med en ovn “for at sætte gang i processen”. Og vi ville gå vores vej, hvis mesterkokken nøjagtigt afmålte og blandede råvarerne, hældte dem i en bradepande og bagte den i ovnen.

Kritikken går ikke på, at forskere, der undersøger livets oprindelse, bruger menneskelig indgriben til at sætte et eksperiment op, der skal bevise deres hypoteser. Kritikken går på, at denne indgriben udvikler sig til illegitim indgriben ved at skabe omstændigheder, der ikke svarer til en realistisk simulation af prebiotiske forhold, det vil sige forhold, der gjorde sig gældende før livets oprindelse.

Som Thaxton, Bradley og Olsen skriver i den designvenlige bog, The Mystery of Life’s Origin (1984): “Hvornår bliver forskerens indgriben [i eksperimenter om livets oprindelse] illegitim? Selvom dette spørgsmål er grundlæggende for diskussionen af simulationseksperimenter, bliver det meget sjældent nævnt.”

Laborantens dilemma

I diskussioner med online-kritikere af ID risikerer man ofte at blive beskyldt for at benægte relevansen af alle laboratorieforsøg, hvis man forsøger at skelne mellem legitim og illegitim menneskelig indgriben.

Det er således kærkomment, når en førende forsker i livets oprindelse foretager den samme skelnen i den videnskabelige litteratur.

Et eksempel på dette er Clemenst Richert, professor ved Institut for Biokemi ved Stuttgart Universitet i Tyskland. I en artikel ved navn “Prebiotic chemistry and human intervention” (2018), offentliggjort i det anerkendte fagtidsskrift Nature Communications, beskriver Richert et dilemma, som konfronterer alle forskere i livets oprindelse: “Vi gør vores bedste for at udføre eksperimenter, som vi mener rekonstruerer mulige trin i livets oprindelse, men vi ved, at vi er nødt til at gribe manuelt ind for at opnå meningsfulde resultater.”

Forskere kan med andre ord ikke nøjes med at blande kemikalier sammen og sætte sig ned og vente på, at livet opstår. Dette dilemma fører Richert frem til spørgsmålet, som han søger at besvare i sin artikel: “Hvad er en fornuftig grad af indgriben fra forskerens side, og hvad udgør ‘plausible prebiotiske forhold’ i denne forbindelse?” Med andre ord, hvor går grænsen mellem legitim og illegitim menneskelig indgriben?

Richert fortsætter med at slå fast, at “det ideelle eksperiment involverer ingen menneskelig indgriben.” Reaktionen får lov at forløbe, og eksperimentet slutter først, når reaktionen er tilendebragt. Måske udtages der prøver undervejs i forsøget, men der tilføres ingen nye kemiske stoffer, og forskeren ændrer ikke på forhold som temperatur, pH-værdi eller lignende.

“Hvad svarede kolberne og pipetterne til før livets oprindelse?”

Sådanne realistiske eksperimenter har vist sig vellykkede til simple processer, konstaterer Richert. Det kan for eksempel være dannelsen af sukker i en formose-reaktion, dannelsen af korte RNA-kæder fra allerede aktiverede nukleotider, eller dannelsen af simple aminosyrer.

Men når det gælder komplekse kemiske processer, må forskerne ofte ty til forsøgsmetoder, hvis prebiotiske relevans er tvivlsom. Dannelsen af mere komplekse biomolekyler kræver processer, der foregår i flere skridt, hvor hvert skridt udføres under ganske specifikke forhold, der ofte er drastisk forskellige fra skridt til skridt. Og reaktionen resulterer ofte i en stor mængde uønskede stoffer, så det ønskede stof må oprenses gennem udfældning, krystalisering eller andre avancerede metoder.

“Dette har forståeligt nok medført skarp kritik fra dem, der mener, at ingen eller meget lidt indgriben er tilladt, hvis en proces skal kaldes prebiotisk plausibel,” skriver Richert og fortsætter: “Det er trods alt ikke let at se, hvad der erstattede kolberne, pipetterne og magnetomrørerne fra et kemisk laboratorium før livet opstod, for slet ikke at tale om hænderne på den kemiker, der udførte manipulationerne. (Og ja, de fleste af os er ikke komfortable med ideen om guddommelig indgriben i denne kontekst.)”

Richert har tre råd til, hvordan forskere, der beskæftiger sig med livets oprindelse, kan nedbringe antallet af menneskelige indgreb: (1) Skriv antallet af indgreb i løbet af et eksperiment ned, så det bliver tydeligt for alle, hvor mange der har været tale om. “Dette tal kan være ret højt,” tilføjer han. (2) Vær tydelig omkring, hvilket prebiotisk scenarie et givent eksperiment skal forestilles at efterprøve. Dette vil gøre det mere tydeligt, hvilke antagelser eksperimentet er baseret på. (3) Reducér antallet af indgreb i løbet af et eksperiment.

Intelligent indgriben er data

Den nu afdøde palæontolog Stephen J. Gould beskrev ofte, hvordan palæontologer i årevis overså vigtigheden af stasis i livets udvikling. Ikke fordi der ikke var evidens for stasis (det var der), men fordi palæontologer manglede en konceptuel og teoretisk ramme at placere fænomenet i, således at evidens for stasis blev kategoriseret som “manglende evne til at dokumentere gradvis evolution” og dermed ikke værd at publicere.

Lad mig i forlængelse af dette foreslå, at ligesom “stasis er data”, når det gælder livets udvikling, er intelligent indgriben data, når det gælder livets oprindelse. Alle med sympati for intelligent design har en interesse i at få kastet lys over den rolle, som intelligens spiller i eksperimenter, der omhandler livets oprindelse.

Referencer

Behe M.J., 1996, Darwin’s Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution, Simon & Schuster. ISBN 0-684-83493-6

Richert C., 2018, “Prebiotic chemistry and human intervention”, Nature Communications 9, 5177. https://doi.org/10.1038/s41467-018-07219-5

Thaxton C.B., Bradley W.L., Olsen R.L., 1984, The Mystery of Life’s Origin: Reassessing Current Theories, Lewis and Stanley. ISBN 0-929510-02-8