Farvel til “prækambriske havsvampe”

Den kambriske eksplosion henviser til en dramatisk begivenhed i livets historie, hvor mange nye og anatomisk komplekse dyregrupper med forskellige kropsplaner opstod brat i de fossilførende lag (Erwin & Valentine 2013). Begivenheden fandt sted i den kambriske periode, der startede for 541 mio. år siden og er blevet kaldt “Darwins dilemma” (Conway Morris 2006) og et “Biologisk Big Bang” (Koonin 2007).

Hvilke organismer eksisterede inden den kambriske eksplosion? Det er gængs viden, at de såkaldte havsvampe opstod inden den kambriske periode – altså i den prækambriske periode. For eksempel kan man i Erwin og Valentines (2013) lærebog om den kambriske eksplosion læse, at der er blevet fundet spor efter havsvampe i den såkaldte Ediacara-fauna, 6 mio. år før starten på Kambrium.

Havsvampe (Porifera) er en række af akvatiske, fastsiddende organismer tilhørende dyreriget. Deres kroppe er fyldt med porer og kanaler (ikke ulig en køkkensvamp), gennem hvilke de udvinder næring fra det vand, der pumpes igennem. Havsvampe har hverken et nerve-, fordøjelses- eller kardiovaskulært system, og bliver anset for at være en af de mest “primitive” medlemmer af dyreriget. Velbevarede fossile havsvampe er sjældne, men deres tilstedeværelse i de fossilførende lag kan udledes fra fundet af spikler, små nåleformede elementer bestående af silikat eller kalk, der forekommer i havsvampens kropsvæg og er med til at opretholde dennes struktur. Spiklernes form varierer mellem forskellige typer havsvampe og kan bruges til at klassificere disse.

Myten om de prækambriske havsvampe

Evidensen for prækambriske havsvampe er dog svundet ind til det rene ingenting over de seneste år. Antcliffe et al. (2014) analyserede 20 eksempler på påståede prækambriske havsvampe og afviste dem alle sammen, i de fleste tilfælde fordi der var tale om geologiske strukturer uden biologisk oprindelse (f.eks. krystaller). Botting & Muir (2018) har også gennemgået evidensen for havsvampes evolution og fundet, at “der er ingen klare eksempler på prækambriske havsvampe”. Bechly (2020) taler om “myten om prækambriske havsvampe”; han har minutiøst gennemgået alle påståede eksempler på prækambriske havsvampe og konkluderet, at “der eksisterer nul overbevisende evidens for eksistensen af nogen ægte prækambriske fossiler af havsvampe.”

En nylig artikel i fagtidsskriftet PNAS understøtter dette billede. Mehra et al. (2020) kaster et kritisk blik på den ca. 547 mio. år gamle Namapoikia rietoogensis, der tidligere er blevet klassificeret som en havsvamp (Wood & Penny 2018). Mehra et al. har gennemført en tredimensionel rekonstruktion af to Namapoikia-eksemplarer ved hjælp af en løbende afslibningsmetode. Rekonstruktionen viser, at de hulrum, som tidligere er blevet tolket som kanaler, er for store og for uregelmæssige til at den påståede havsvamp kunne have brugt dem til aktiv pumpning af vand. Namapoikia mangler desuden flere af de synapomorfier, der kendetegner havsvampe. Mehra et al. foreslår, at Namapoikia snarere skal klassificeres som efterladenskaber fra mikroorganismer, der har vokset på havbunden.

Havsvampes bratte opståen

De fossilbærende lag viser, at havsvampe dukker op tidligt i den kambriske periode, hvor der allerede fra starten er tale om en divers gruppe. “I skrivende stund er intet pålideligt eller entydigt eksemplar af en prækambrisk havsvamp blevet beskrevet, og der er ingen overbevisende evidens, selv for isolerede spikler, også selvom klare tidlige kambriske havsvampespikler både er meget tidlige og forskelligartede,” som Botting & Muir (2018) skriver.

ID-kritikere har tidligere brugt den påståede eksistens af prækambriske havsvampe til at argumentere for, at den kambriske eksplosion ikke var så drastisk endda (f.eks. Matzke 2013).

Som jeg har redegjort for ovenfor, har grundigere analyser af de pågældende eksemplarer ikke været venlige over for dette argument. Der er således ingen overbevisende kandidater til prækambriske havsvampe. Tværtimod lader det til, at havsvampe kan føjes til listen over dyrerækker, der opstod brat i den kambriske eksplosion.

Referencer

• Antcliffe J.B., Callow R.H.T., Brasier M.D., 2014, “Giving the early fossil record of sponges a squeeze”, Biological Reviews 89(4):972-1004. https://doi.org/10.1111/brv.12090
• Bechly G., 2020, “The Myth of Precambrian Sponges”, Evolution News. https://evolutionnews.org/2020/05/the-myth-of-precambrian-sponges/
• Botting J.P. & Muir L.A., 2018, “Early sponge evolution: A review and phylogenetic framework”, Paleoworld 27(1):1-29. https://doi.org/10.1016/j.palwor.2017.07.001
• Conway Morris S., 2006, “Darwin’s dilemma: the realities of the Cambrian ‘explosion'”, Philosophical Transactions of the Royal Society B . 361(1470):1069-83. https://doi.org/10.1186/1745-6150-2-21
• Erwin D.H. & Valentine J.W., 2013, The Cambrian Explosion: The Construction of Animal Biodiversity, Roberts and Company.
• Koonin E.V., 2007, “The Biological Big Bang model for the major transitions in evolution”, Biology Direct 2:21. https://doi.org/10.1186/1745-6150-2-21
• Matzke N., 2013, “Meyer’s Hopeless Monster, Part II”, Panda’s Thumb. https://pandasthumb.org/archives/2013/06/meyers-hopeless-2.html
• Mehra A., Watters W.A, Grotzinger J.P., Maloof A.C., 2020, “Three-dimensional reconstructions of the putative metazoan Namapoikia show that it was a microbial construction”, PNAS 117(33):19760-6. https://doi.org/10.1073/pnas.2009129117
• Wood R. & Penny A., 2018, “Substrate growth dynamics and biomineralization of an Ediacaran encrusting poriferan”, Proceedings of the Royal Society B 285(1870):20171938. https://doi.org/10.1098/rspb.2017.1938