Hop til indhold

Piltdown: Hvem var bedrageren?

Jeg har over to gange (se her og her) skrevet om det skændige Piltdown-bedrag, hvor et forfalsket kranium blev udstillet i næsten 40 på British Museum som et bevis på menneskets evolution.

Hvem var bedrageren? Jeg vil lade Michael Cremo tale i det følgende:

Maleri fra 1915 af videnskabsmænd, der undersøger Piltdownkraniet. Øverst fra venstre er det F. O. Barlow, G. Elliot Smith, Charles Dawson og Arthur Smith Woodward. Foran til venstre: A. S. Underwood, Arthur Keith, W. P. Pycraft og Ray Lankester. Charles Darwin hænger bagved i et billede på væggen. Kilde: Wikipedia Commons.

” …. Det meste af det, der er skrevet i senere tid efter bedragets afsløring, accepterer fuldstændigt, at samtlige fossiler og redskaber, der blev fundet i Piltdown, var svindel og bedrag, og har fokuseret på at identificere forbryderen. Weiner og Oakley insinuerede sammen med andre, at Dawson, amatørpalæontologen, var den skyldige. Woodward, den professionelle videnskabsmand, frikendes.

Men efter alt at dømme krævede Piltdown-bedraget stor faglig indsigt og kunnen – meget mere end det, som Dawson som amatørantropolog kunne besidde. Husk på, at fossilerne af Piltdown-mennesket var ledsaget af mange fossiler af uddøde dyr. Tilsyneladende må en professionel videnskabsmand, der havde adgang til sjældne fossiler og vidste, hvordan han skulle udvælge dem og ændre på dem for at give indtryk af en ægte fauna fra den rigtige tid, have været involveret i Piltdown-affæren.

Nogle anklagede Teilhard de Chardin, der studerede på en jesuiterskole nær Piltdown og lærte Dawson at kende så tidligt som i 1909. Weiner og hans kolleger mente, at en stegodon-tand, der blev fundet i Piltdown, måtte være fra en nordafrikansk lokalitet, der kan være besøgt af Teilhard de Chardin i perioden fra 1906 til 1908, hvor han forelæste på Cairos universitet.

Woodward er en anden mistænkt. Han udgravede personligt nogle af fossilerne. Hvis de var blevet anbragt af andre, burde han have lagt mærke til, at noget var galt. Dette øger mistanken om, at han var involveret i komplottet. Han kontrollerede også strengt, hvem der fik adgang til de oprindelige Piltdown-fossiler, der forblev under hans varetægt på British Museum. Dette kunne tolkes som et forsøg på at forhindre, at andre videnskabsmænd opdagede falskneriet.

Ronald Millar, forfatter til The Piltdown Men, mistænkte Grafton Eliot Smith. Smith kunne ikke lide Woodward og kan måske have sat sig for at narre ham med et elegant bedrag. Smith havde ligesom Teilhard de Chardin tilbragt tid i Ægypten og havde således adgang til fossiler, der kunne være anbragt i Piltdown.

Frank Spencer, professor i antropologi ved Queens College, New York, har skrevet en bog, hvori han anklager Sir Arthur Keith. Keith mente, at moderne mennesker udviklede sig tidligere, end andre videnskabsmænd kunne acceptere det, og ifølge Spencer fik dette ham til at lave et komplot sammen med Dawson og anbringe beviser, der støttede hans hypotese.

En anden mistænkt var William Sollas, en geologiprofessor fra Cambridge. Han blev nævnt i en efterladt båndoptagelse med den engelske geolog James Douglas, der døde 93 år gammel i 1979. Sollas brød sig ikke om Woodward, der havde kritiseret en gipsafstøbningsteknik, som Sollas havde udviklet. Douglas mindedes, at han havde sendt Sollas nogle mastodont-tænder fra Bolivia mage til dem, der blev fundet ved Piltdown, og at Sollas også havde modtaget noget kaliumdikromat, det kemikalie, der efter alt at dømme var brugt til at farve mange af Piltdown-eksemplarerne med. Sollas havde også ’lånt’ nogle abetænder fra Oxfords museumssamling. Ifølge Douglas nød Sollas hemmeligt at se Woodward ført bag lyset af Piltdown-forfalskningerne.

Men hvis Piltdown virkelig er et bedrag, er det sandsynligt, at noget andet og mere end personlig hævn var involveret. Spencer skrev, at fundene “var bearbejdet, så de kunne modstå videnskabelig ransagelse og dermed støtte en bestemt tolkning af de menneskelige fossilfund.”

Et muligt motiv for en professionel videnskabsmands forfalskning var den fremherskende mangel på beviser for menneskets udvikling i begyndelsen af det 20. århundrede. Darwin havde udgivet Arternes Oprindelse i 1859, og den udløste en næsten omgående jagt på fossilbeviser for forbindelsen imellem Homo sapiens og de fortidige Miocæn-aber. Bortset fra de fund, der tydede på eksistensen af fuldstændigt moderne mennesker i Pliocæn og Miocæn, var Java-mennesket og Heidelberg-kæben de eneste fossilfund, som videnskaben var kommet op med. Og specielt Java-mennesket nød ikke udelt støtte i det videnskabelige samfund. Der var også videnskabsmænd i England og USA som Arthur Smith Woodward, Grafton Eliot Smith og Arthur Keith, der arbejdede med alternative ideer om menneskets udvikling, hvor et menneskeligt kranium med en høj pande opstod før dannelsen af en menneskelignende kæbe. Java-mennesket havde imidlertid et lavpandet kranium som hos en abe.

Siden så mange nutidige videnskabsmænd har givet frit løb for deres spekulationer om den formodede Piltdown-bedragers identitet og motiver, vil vi også forsøge os. Antag følgende forløb. Arbejdsmænd på Barkham Manor fandt faktisk et ægte kranium fra Mellem Pleistocæn på den måde, som det er beskrevet af Mabel Kenward. Nogle stykker af kraniet blev givet til Dawson. Dawson var i regelmæssig kontakt med Woodward og underrettede ham. Woodward havde udviklet sin egen teori om menneskets udvikling, og han var meget bekymret over, at videnskaben efter 50 års forskning stadig manglede beviser for menneskets evolution, og planlagde og gennemførte derfor bedraget. Han gjorde det ikke alene, men i samråd med et udvalgt antal videnskabsmænd, der var knyttet til British Museum og hjalp med at skaffe prøveeksemplarerne og præparere dem, så de kunne tåle at blive undersøgt af videnskabsmænd, der ikke var indviede i hemmeligheden.

Oakley, der spillede en stor rolle i afsløringen af Piltdown, skrev selv: “Materialet fra Trinil [Java-mennesket] var ufuldstændigt til det pinlige, og for mange videnskabsmænd var det utilstrækkeligt som bekræftelse på Darwins ideer om menneskets udvikling. Jeg har somme tider undret mig over, om det var en misforstået utålmodighed efter at finde et mere acceptabelt ‘missing link’, der var et af de sammenfiltrede motiver bag Piltdown-bedraget.”

Weiner indrømmede også muligheden: “Der kunne have været et bindegalt ønske om at hjælpe doktrinen om menneskets udvikling ved at tilvejebringe det ’fornødne’ ‘missing link’ … Piltdown kan have haft en uimodståelig tiltrækning for en eller anden fanatisk biolog til at kompensere for det, som naturen havde skabt, men glemt at bevare.”

Desværre for de hypotetiske sammensvorne støttede de fund, der dukkede op i de næste årtier, ikke den evolutionsteori, som Piltdown-bedraget skulle foregive. Fund af nye eksemplarer af Java-mennesket og Beijing-mennesket såvel som Australopithecus-fundene i Afrika blev af mange videnskabsmænd betragtet som bevis for hypotesen om det lavpandede abemenneske, selve ideen, som det højpandede Piltdown-menneske skulle modbevise og erstatte.

Tiden gik, og problemerne med at sammenstykke et rimeligt evolutionært stamtræ for de fossile hominider blev større. På et kritisk tidspunkt valgte de resterende indviede på British Museum at skride til handling. Måske efter at have fået nogle uvidende kolleger over på deres side satte de gang i en systematisk afsløring af bedrageriet, som de selv havde gennemført tidligere på århundredet. Under dette afsløringsforløb blev nogle af eksemplarerne måske yderligere præpareret kemisk og fysisk for at styrke teorien om et bedrag.

Ideen om en gruppe sammensvorne, der virkede i tilknytning til British Museum, og som gennemførte et bedrag for senere  selv at afsløre det, vil måske støde mange som søgt. Men den bygger på lige så meget (eller lige så lidt) bevis som de andre mistanker, der er kommet frem. Der er blevet sået tvivl om så mange engelske videnskabsmænd hver for sig, at denne sammensværgelsesteori egentlig ikke gør kredsen af mulige forbrydere større.

Gavin De Beer, direktør for British Museum of Natural History, mente, at de metoder, der blev anvendt i afdækningen af Piltdown-bedraget, ”ville gøre en vellykket gentagelse af et lignende bedrag så godt som umulig.” Men en bedrager med kendskab til moderne kemiske og radiometriske dateringsmetoder kunne sagtens lave et svindelnummer, der ikke ville være let at opdage. Ja, hvordan kan vi vide, at der ikke ligger endnu et Piltdown-lignende bedrag på et andet af verdens store museer og venter på at blive afsløret?

 

En anden form for bedrag

Piltdown bliver ved med at være en belastning. Sådanne tilfælde ser dog ud til at være sjældne. Der er imidlertid en anden mere lumsk og almen form for bedrageri – den rutinemæssige redigering og omklassificering af data ud fra stramme teoretiske forudfattede meninger.

Vayson de Pradenne fra Ecole d’Anthropologie i Paris skrev i sin bog Fraudes Archéologiques fra 1925: “Man møder ofte videnskabsmænd, der er besat af en forudfattet ide, og som uden direkte at bedrage ikke tøver med at give observerede kendsgerninger en drejning i en retning, der stemmer overens med deres teorier. En videnskabsmand kan for eksempel forestille sig, at læren om fremskridt i forhistoriske industrier må give sig til kende overalt og altid ned til mindste detaljer. Når han i en aflejring ser den samtidige tilstedeværelse af omhyggeligt tilvirkede artefakter og andre af en grovere type, slutter han, at der må være tale om to aflejringer, hvor den nederste indeholder de grovere eksemplarer. Han klassificerer sine fund ifølge deres art og ikke ifølge hvilket lag, han finder dem i. Hvis han nederst finder et fint tilvirket redskab, vil han sige, at der er sket en tilfældig indtrængen, og at eksemplaret må føres tilbage til sin oprindelige lokalitet blandt de fundne genstande fra de overliggende lag. Han vil ende med et virkeligt bedrag i den stratigrafiske præsentation af sine eksemplarer; bedrag til støtte for en forudfattet ide, men gjort mere eller mindre ubevidst i god tro af en mand, som ingen vil kalde bedragerisk. Tilfældet ses ofte, og hvis jeg ikke nævner nogen ved navn, er det ikke, fordi jeg ikke kender nogle.”

Dette foregår ikke blot på British Museum, men på alle museer, universiteter og andre palæoantropologiske forskningscentre verden over. Skønt hver enkelt kundskabsfiltrering hver for sig kan synes af mindre betydning, er den samlede virkning overvældende og fordrejer og tilslører fuldstændigt vort samlede billede af menneskets oprindelse og alder.

Meget tyder på, at der har levet skabninger nøjagtigt som os så langt tilbage, vi kan spore i Pliocæn, Miocæn, Oligocæn, Eocæn og endnu tidligere. Rester af aber og abelignende mennesker findes også over det samme tidsrum. Måske har alle slags hominider eksisteret samtidigt op igennem hele historien. Hvis man tager det fulde materiale i betragtning, er dette det klareste billede. Kun ved at udelukke et stort materiale og blot beholde de fossiler og artefakter, der er i overensstemmelse med vores forudfattede opfattelser, kan vi tolke dem som en evolutionær rækkefølge. En sådan uberettiget udelukkelse af bevismateriale – beviser, der er lige så gennemforskede og underbyggede som noget, der nu er accepteret – repræsenterer en slags bedrag fra videnskabsmænd, der ønsker at opretholde en bestemt teoretisk opfattelse. Dette bedrag er efter alt at dømme ikke resultatet af en bevidst organiseret intrige, som Piltdown var det. Det er i stedet det uundgåelige udslag af kundskabsfiltreringens sociale processer, der gør sin virkning inden for det videnskabelige samfund.

Men ud over det ubevidste bedrag viser Piltdown, at palæantropologien også har sine overlagte bedrag.”

***

Baseret på Michael Cremo og Richard Thompson, Forbudt Arkæologi, Skou & Asmark 2006, s. 175 ff.

Læs også vores nye ID-informations- og undervisningshæfte, der ligger frit tilgængeligt for alle. Hent det gerne herfra i en højopløst pdf til print: https://intelligentdesigndk.files.wordpress.com/2020/08/intelligent-design_2020_high_res.pdf

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: