Hop til indhold

Louis Leakey og Calico Hills, Californien

Eksempler på stenredskaber fra Calico Hills. Kilde: Gizmodo.

Jeg skrev for en uge siden om den berømte engelske antropolog Louis Leakeys fund i 1932 i Kenya på lokaliteterne Kanam og Kanjeera. Disse anatomisk moderne menneskeknogler blev dengang dateret af Leakey og hans kolleger til 1-2 mio. år, hvilket blev voldsomt kritiseret af andre på grund af denne alders uforenelighed med standardteorierne om menneskets evolution, alder og oprindelse.

Fundene i Kenya var ikke de eneste kontroversielle fund, Louis Leakey var involveret i. Han var også med til udgravninger i Californien på en lokalitet ved navn Calico Hills i Mojave-ørkenen. Fundene af stenredskaber her blev dateret til omkring 200.000 år, men selv om dette er betydeligt yngre end fundene fra 1932 i Kenya, er det stadig særdeles kontroversielt for Amerika, hvor der ifølge standardopfattelsen kun har været mennesker i 5.000, 15.000 eller allerhøjst 30.000 år.

Allerede tidligt i sin karriere havde Louis Leakey kontroversielle ideer om menneskets alder i Amerika. På den tid mente videnskabsmændene, at tidspunktet, hvor de sibiriske jægere kom til Amerika, var så sent som for 5.000 år siden.

Louis Leakey fortalte: “Tilbage i 1929– 1930, da jeg underviste på universitetet i Cambridge … fortalte jeg mine elever, at mennesket må have været i den Nye Verden i mindst 15.000 år. Jeg glemmer aldrig, da Ales Hrdlicka, denne storslåede mand fra The Smithsonian Institution, tilfældigvis var i Cambridge, og han fik at vide af min professor (jeg var kun hjælpelærer dengang), at Dr. Leakey fortalte sine elever, at mennesket må have været i Amerika i 15.000 år eller mere. Han busede ind i min lejlighed – han tog sig ikke engang tid til at give hånd.

Hrdlicka sagde: ”Leakey, hvad er det, jeg hører? Er De en kætter?”

“Ih nej da!” svarede jeg.

Hrdlicka sagde: ”Jo, De er. De fortæller Deres elever, at mennesket var i Amerika for 15.000 år siden. Hvilke beviser har De for det?”

Jeg svarede: “Ingen direkte beviser. Kun indicier. Men med mennesker fra Alaska til Kap Horn med mange forskellige sprog og mindst to civilisationer er det ikke muligt, at de kun har været der i de få tusinde år, som De for øjeblikket kan gå med til.””

Leakey fortsatte med at have uortodokse opfattelser på dette område, og i 1964 forsøgte han at indsamle konkrete beviser i Calico i Mojave-ørkenen i Californien. Dette sted ligger nær bredden af den nu forsvundne Manix-sø. Igennem atten års udgravninger under ledelse af Ruth D. Simpson blev 11.400 eolitlignende genstande fundet i en række jordlag. Det ældste lag med kulturgenstande er dateret til 200.000 år.

Som det kunne forventes, afviste toneangivende arkæologer fundene fra Calico, og arkæologiske populærartikler forbigår Calico i tavshed. Sonia Cole, der skrev en biografi over Louis Leakey, bemærkede: “For de mange kolleger, der beundrede og holdt af Louis og hans familie, var Calico-årene en bedrøvelig skamplet.”

Men en del forsvarer også Calico med detaljerede og udførlige beviser for, at de fundne genstande virkeligt var menneskeskabte. Den kendte sydafrikanske antropolog Dr. Phillip Tobias fremførte i 1979: “Da Dr. Leakey viste mig en lille samling af ting fra Calico . . . var jeg med det samme overbevist om, at i hvert fald nogle af eksemplarerne havde helt sikre tegn på menneskelig tilvirkning.”

Ruth D. Simpson skrev i 1986: “Hvordan skulle naturen kunne frembringe de mange genstande, der ligner menneskeskabte redskaber med en ensartet bearbejdning af kanter i én bestemt retning. På lokaliteten ved Calico er der fundet mange stenredskaber med ensartet bearbejdning i bestemte retninger. Disse omfatter skiveskrabere, andre skrabere og skæreredskaber.” Flækkeredskaber med en ensrettet tilhugning som dem, der blev fundet ved Calico, findes også blandt de anerkendte oldowanske stenredskaber fra Østafrika. Blandt de bedste fund fra Calico var et fortrinligt tilspidset skæreredskab, og der blev også fundet slyngsten.

Men i det store hele er fundene fra Calico blevet mødt med tavshed, latterliggørelse og modstand fra toneangivende palæantropologer. Ruth Simpson skrev ikke desto mindre: “Beviserne, der støtter meget tidlige mennesker i den Nye Verden, vokser med rivende hast og kan ikke længere forbigås, blot fordi de ikke passer ind i de gængse modeller for den Nye Verdens forhistorie…vi har brug for at være fleksible i vores måde at tænke på, hvis vi vil have fordomsfrie faglige vurderinger.”

Toca da EsperanÇa, Brasilien

Et senere fund i Brasilien er kommet Calico-redskaberne til undsætning. I 1982 fandt Maria Beltrao en række huler med vægmalerier i staten Bahia. I 1985 undersøgte han Toca da Esperança (‘Håbets Hule’), og udgravninger i 1986 og 1987 afdækkede primitive stenredskaber sammen med dyr fra Pleistocæn. Da knoglerne blev radiometrisk dateret, fik man aldre på den anden side af 200.000 år. Den højeste alder var 295.000 år. Fundet blev indberettet til den videnskabelige verden af Henry de Lumley, en kendt fransk arkæolog.

Redskaberne var fremstillet af kvartskrystal og lignede dem, man fandt i Olduvai-slugten. Det nærmeste sted, hvor man finder tilsvarende kvartskrystaller, er omkring 10 kilometer fra hulen.

De Lumley og hans kolleger skrev i deres afhandling: ”Fundene synes at indikere, at det tidlige menneske kom til det amerikanske kontinent meget tidligere end hidtil antaget.” De fortsatte:, ”I lyset af fundene i Toca da Esperança er det meget lettere at forstå de eolitiske sten fra Calico i Mojave-ørkenen nær Yermo, San Bernardino County, Californien, med daterede aldre på 150.000–200.000 år.”

Ifølge de Lumley og hans kolleger indvandrede mennesker og menneskelige forfædre til Amerika fra det nordlige Asien flere gange i Pleistocæn. De tidlige indvandrere, der fremstillede redskaberne i den brasilianske hule, var, hævdede de, Homo erectus. Denne opfattelse er i tråd med den generelle ide om menneskets udvikling, men ellers er der ingen grund til, at redskaberne i Toca da Esperança ikke skulle kunne være fremstillet af anatomisk moderne mennesker. Sådanne redskaber fremstilles stadig af mennesker som os forskellige steder i verden.

***

Baseret på Michael Cremo og Richard Thompson, Forbudt Arkæologi, Skou & Asmark 2006, s. 46-48.

Læs også vores nye ID-informations- og undervisningshæfte, der ligger frit tilgængeligt for alle. Hent det gerne herfra i en højopløst pdf til print: https://intelligentdesigndk.files.wordpress.com/2020/08/intelligent-design_2020_high_res.pdf

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: