Hop til indhold

Heidelberg-kæben og spekulationer over Homo erectus

Heidelbergkæben. Kilde: Wikidedia

Jeg skrev i fredags om DR’s omtale af et fund af Homo sapiens fra Bulgarien (Jo, mennesker kom til Europa tidligere end troet). I den forbindelse nævnte jeg, hvordan flere europæiske fund, der normalt tilskrives Homo erectusi virkeligheden lige så godt – og nogle gange bedre – kunne tilskrives Homo sapiens sapiens (dvs. mennesker som os). At disse fund allligevel ikke tilskrives Homo sapiens, skyldes deres alder. De er dateret til et tidspunkt, hvor der ifølge den gængse opfattelse ikke levede Homo sapiens. Jeg nævnte som et eksempel fundet af en nakkeknogle i Vertesszölös, Ungarn, i 1960’erne.

Et andet interessant eksempel er Heidelberg-kæben, der er et tidligt fund fra begyndelsen af 1900-tallet, som belejligt blev dømt til at være Homo erectus på et tidspunkt, hvor antropologer manglede menneskelige overgangsformer. Ifølge Darwins teorier skulle mennesket have udviklet sig fra tidligere, mere primitive primater, men hvor var fossilerne, der fortalte det? Heidelbergkæben sammen med Java-mennesket og Piltdown-mennesket (der 40 år senere blev afsløret som et bedrag) blev brugt til at udfylde dette tomrum.

Historien om Heidelbergkæben er, at den 21. oktober 1907 fandt Daniel Hartmann, en arbejdsmand i en grusgrav i Mauer nær Heidelberg i Tyskland, et stort kæbeben i 27 meters dybde i bunden af udgravningen. Arbejderne var på udkig efter knogler, og mange ikke-menneskelige fossiler var allerede blevet fundet og overdraget til det geologiske institut på det nærliggende universitet i Heidelberg. Arbejdsmanden gav kæben til J. Rüsch, grusgravens ejer, der sendte følgende besked til Dr. Otto Schötensack: “I tyve lange år har De søgt efter spor af fortidige mennesker i min grusgrav … i går fandt vi det. En underkæbe fra et fortidigt menneske er fundet i bunden af graven i meget velbevaret tilstand.”

Professor Schötensack kaldte væsenet Homo heidelbergensis og daterede det ud fra andre fossiler i aflejringen til mellemistiden Günz-Mindel (der også kaldes Cromer mellemistid). I 1972 skrev David Pilbeam, at Heidelberg-kæben “ser ud til at datere sig fra Mindel-istiden, og dens alder ligger imellem 250.000 og 450.000 år.”

Ikke desto mindre har der hele været dem, der betvivlede, at Heidelberg-kæben kom fra et primitivt menneske. Den tyske antropolog Johannes Ranke, der ikke accepterede evolutionsteorien, skrev i 1920’erne, at Heidelberg-kæben tilhørte en repræsentant for Homo sapiens og ikke en abelignende forgænger. Endnu i dag er Heidelberg-kæben lidt af et morfologisk mysterium. Underkæbens tykkelse og tilsyneladende mangel på hage er fællestræk for alle kæber, vi kender af Homo erectus. Men eksempelvis er nogle nutidige australske indfødtes underkæber også massive i sammenligning med nutidige europæeres og har også mindre udviklede hager.

Ifølge Frank E. Poirier (1977) ligger Heidelberg-kæbens tænder i størrelse tættere på Homo sapiens end på de asiatiske Homo erectus (Java-mennesket og Beijing-mennesket). T. W. Phenice fra Michigan State University skrev i 1972: “[T]ænderne ligner forbløffende moderne menneskers i næsten enhver henseende inklusive størrelse og hjørnetændernes form.” Den opfattelse bekræfter således Ranke, der i 1922 skrev: “Tænderne er typisk menneskelige.”

Heidelbergkæben og nakkefragmentet fra Vértesszöllös, der er fra en lokalitet fra Mellem Pleistocæn i Ungarn, har således en vis gådefuldhed til fælles. David Pilbeam skrev i 1972 om Vértesszöllös-knoglen: “Nakkeknoglen minder ikke om H. erectus eller selv det arkaiske menneske, men i stedet om det tidlige moderne menneske. Sådanne former dateres andre steder til intet ældre end 100.000 år.” Pilbeam mente, at nakkeknoglen fra Vértesszöllös har samme alder som Heidelberg-kæben, imellem 250.000 og 450.000 år. Hvis disse to knogler faktisk er moderne af form, eller i hvert fald med berettigelse kan tolkes sådan, er det med til at bekræfte ægtheden af nogle andre mindre kendte arkæologiske fund af samme alder såsom to engelske skeletter af anatomisk moderne mennesker fra Ipswich og Galley Hill (se igen artiklen fra i fredags). Disse to fund ser ud til at være gået i glemmebogen (nogle vil sige fejet ind under tæppet) sammen med andre tilsvarende arkæologiske fund over de sidste 150 år, fordi der ikke er plads til helt moderne mennesker for imellem 250.000 og 450.000 år eller endnu længere tilbage.

En anden ting, vi kan notere os omkring Heidelberg-kæben, er, at omstændighederne omkring fundet var mindre end fuldkomne. Hvis en anatomisk helt moderne menneskekæbe var blevet fundet af en arbejdsmand i den samme grusgrav, ville den være blevet udsat for en nådesløs kritik og enten givet en yngre alder eller blot afvist og ignoreret, for, når det kom til stykket, var der ingen videnskabsmænd til stede i det øjeblik, fundet blev gjort. Men da Heidelberg-kæben om end ufuldkomment passer ind i de gængse udviklingsmæssige forventninger, accepteres den.

***

Kilde: Det meste af informationen i denne artikel er hentet fra Forbudt Arkæologi af Dr. Michael Cremo og Dr. Richard Thompson.

3 kommentarer til “Heidelberg-kæben og spekulationer over Homo erectus Skriv en kommentar

  1. Hej Leif og Co.
    Dette emne er jo også virkeligt spændende og jeg er principielt enig med Micahel Cremo i at mennesket er flere millioner år gammelt. Men i forhold til definitionen på Intelligent Design, hvordan kommer nuanceringen og tolkningen af de mange forskellige menneskelige skeletfund så ind i ID-forskningen? Er Cremo en del af ID-forskerholdet? Et andet spørgsmål er, hvad DNA-analyser af alle disse skeletfund kunne vise. Der har vi jo en dansk ekspert i Eske Willerslev. Hvor langt er man nået på det punkt (hvis du/I ved noget om det)?
    Hilsen
    Steffen Kjærulff

  2. Hej Steffen.

    1. Diskussionen af disse menneskeskeletter har ikke nødvendigvis nogen forbindelse til ID som sådan. Selv om mennesket skulle være af nyere dato (hvilket disse fund, som jeg gør opmærksom på, ser ud til at modsige), påvirker det ikke ID-argumentet som så. ID er forenelig med den mest umærkelige teistiske evolution såvel som enhver form for pludselig skabelse fra det ene øjeblik til det andet. ID hævder blot minimalistisk, at livet har træk, der må have en intelligent årsag.

    2. Jeg ved ikke, om man kan sige, at der er ét og kun ét ID-forskerhold, og om Cremo er en del af det. Cremo er helt med på ID-tanken og argumenterer for den, men han har også sin egen indfaldsvinkel. Han er selvfølgelig i kontakt med de kendte ID-fortalere, men han er ikke en del af f.eks. Discovery Institute.

    3. Med hensyn til DNA-analyser er jeg ikke ekspert. Jeg ved så meget, at vi har spor i os af både neandertalere og denisovanere, som jeg omtalte det for ikke så længe siden. Men det kunne selvfølgelig være interessant at spørge Eske villerslev om flere detaljer. Det kunne der helt sikkert komme noget spændende ud af.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: