Heidelberg-kæben og spekulationer over Homo erectus

Jeg skrev i fredags om DR’s omtale af et fund af Homo sapiens fra Bulgarien (Jo, mennesker kom til Europa tidligere end troet). I den forbindelse nævnte jeg, hvordan flere europæiske fund, der normalt tilskrives Homo erectus, i virkeligheden lige så godt – og nogle gange bedre – kunne tilskrives Homo sapiens sapiens (dvs. mennesker som os). At disse fund allligevel ikke tilskrives Homo sapiens, skyldes deres alder. De er dateret til et tidspunkt, hvor der ifølge den gængse opfattelse ikke levede Homo sapiens. Jeg nævnte som et eksempel fundet af en nakkeknogle i Vertesszölös, Ungarn, i 1960’erne.

Et andet interessant eksempel er Heidelberg-kæben, der er et tidligt fund fra begyndelsen af 1900-tallet, som belejligt blev dømt til at være Homo erectus på et tidspunkt, hvor antropologer manglede menneskelige overgangsformer. Ifølge Darwins teorier skulle mennesket have udviklet sig fra tidligere, mere primitive primater, men hvor var fossilerne, der fortalte det? Heidelbergkæben sammen med Java-mennesket og Piltdown-mennesket (der 40 år senere blev afsløret som et bedrag) blev brugt til at udfylde dette tomrum.

Historien om Heidelbergkæben er, at den 21. oktober 1907 fandt Daniel Hartmann, en arbejdsmand i en grusgrav i Mauer nær Heidelberg i Tyskland, et stort kæbeben i 27 meters dybde i bunden af udgravningen. Arbejderne var på udkig efter knogler, og mange ikke-menneskelige fossiler var allerede blevet fundet og overdraget til det geologiske institut på det nærliggende universitet i Heidelberg. Arbejdsmanden gav kæben til J. Rüsch, grusgravens ejer, der sendte følgende besked til Dr. Otto Schötensack: “I tyve lange år har De søgt efter spor af fortidige mennesker i min grusgrav … i går fandt vi det. En underkæbe fra et fortidigt menneske er fundet i bunden af graven i meget velbevaret tilstand.”

Professor Schötensack kaldte væsenet Homo heidelbergensis og daterede det ud fra andre fossiler i aflejringen til mellemistiden Günz-Mindel (der også kaldes Cromer mellemistid). I 1972 skrev David Pilbeam, at Heidelberg-kæben “ser ud til at datere sig fra Mindel-istiden, og dens alder ligger imellem 250.000 og 450.000 år.”

Ikke desto mindre har der hele været dem, der betvivlede, at Heidelberg-kæben kom fra et primitivt menneske. Den tyske antropolog Johannes Ranke, der ikke accepterede evolutionsteorien, skrev i 1920’erne, at Heidelberg-kæben tilhørte en repræsentant for Homo sapiens og ikke en abelignende forgænger. Endnu i dag er Heidelberg-kæben lidt af et morfologisk mysterium. Underkæbens tykkelse og tilsyneladende mangel på hage er fællestræk for alle kæber, vi kender af Homo erectus. Men eksempelvis er nogle nutidige australske indfødtes underkæber også massive i sammenligning med nutidige europæeres og har også mindre udviklede hager.

Ifølge Frank E. Poirier (1977) ligger Heidelberg-kæbens tænder i størrelse tættere på Homo sapiens end på de asiatiske Homo erectus (Java-mennesket og Beijing-mennesket). T. W. Phenice fra Michigan State University skrev i 1972: “[T]ænderne ligner forbløffende moderne menneskers i næsten enhver henseende inklusive størrelse og hjørnetændernes form.” Den opfattelse bekræfter således Ranke, der i 1922 skrev: “Tænderne er typisk menneskelige.”

Heidelbergkæben og nakkefragmentet fra Vértesszöllös, der er fra en lokalitet fra Mellem Pleistocæn i Ungarn, har således en vis gådefuldhed til fælles. David Pilbeam skrev i 1972 om Vértesszöllös-knoglen: “Nakkeknoglen minder ikke om H. erectus eller selv det arkaiske menneske, men i stedet om det tidlige moderne menneske. Sådanne former dateres andre steder til intet ældre end 100.000 år.” Pilbeam mente, at nakkeknoglen fra Vértesszöllös har samme alder som Heidelberg-kæben, imellem 250.000 og 450.000 år. Hvis disse to knogler faktisk er moderne af form, eller i hvert fald med berettigelse kan tolkes sådan, er det med til at bekræfte ægtheden af nogle andre mindre kendte arkæologiske fund af samme alder såsom to engelske skeletter af anatomisk moderne mennesker fra Ipswich og Galley Hill (se igen artiklen fra i fredags). Disse to fund ser ud til at være gået i glemmebogen (nogle vil sige fejet ind under tæppet) sammen med andre tilsvarende arkæologiske fund over de sidste 150 år, fordi der ikke er plads til helt moderne mennesker for imellem 250.000 og 450.000 år eller endnu længere tilbage.

En anden ting, vi kan notere os omkring Heidelberg-kæben, er, at omstændighederne omkring fundet var mindre end fuldkomne. Hvis en anatomisk helt moderne menneskekæbe var blevet fundet af en arbejdsmand i den samme grusgrav, ville den være blevet udsat for en nådesløs kritik og enten givet en yngre alder eller blot afvist og ignoreret, for, når det kom til stykket, var der ingen videnskabsmænd til stede i det øjeblik, fundet blev gjort. Men da Heidelberg-kæben om end ufuldkomment passer ind i de gængse udviklingsmæssige forventninger, accepteres den.

***

Kilde: Det meste af informationen i denne artikel er hentet fra Forbudt Arkæologi af Dr. Michael Cremo og Dr. Richard Thompson.