Hop til indhold

Dembski står ved ID

En af de store ID-fortalere er den amerikanske matematiker og filosof Dr. William Dembski, som vi flere gange har bragt artikler og argumenter fra (se f.eks. I kamp for intelligent design: Interview med Bill Dembski).

Dembski var meget aktiv inden for ID fra sidst i 1990’erne frem til omkring 2012. I 2012 besluttede han sig imidlertid af personlige årsager for at bruge sin tid og energi på andre ting end ID. Nogle ID-kritikere greb chancen og spredte en historie om, at Dembski ikke længere kunne stå inde for intelligent design og sit arbejde med det. Han har løbende afvist den påstand, men da den stadig dukker op engang imellem, har han som sent som i forgårs (den 16. juni 2020) på Evolutionnews  gentaget, hvordan han stadig står helt inde for sit ID-arbejde. Her skriver Dr. Dembski bl.a.:

“Nogle kritikere af intelligent design ser ud til at mene, at min tilbagetrækning betyder, at jeg har helt eller delvist forkastet mit arbejde med intelligent design.

Således hævder Joshua Swamidass i en nylig videosamtale med Sean McDowell og Doug Axe (på tidspunkt 56:20), at jeg trukket mit argument i min bog The Design Inference (1998) tilbage.

Her er dialogen:

Swamidass: “Dembski har selv trukket sig tilbage fra sin bog The Design Inference. Han har faktisk erklæret, at han var forkert på den med hensyn til forklaringsfiltret. Ved I det?”

Axe: “Han har ikke bakket væk fra det grundlæggende … ”

Swamidass: “Jo, jeg kan vise citaterne senere … Han har sågar sagt – jeg kan give jer citaterne – at der var et hul i hans argumentation. Han tror ikke, at forklaringsfiltret er den rigtige måde at argumentere for ID på.”

I min bog The Design Revolution, der udkom i 2004 seks år efter The Design Inference, skrev jeg:

Det, der i sidste ende sætter filtret i stand til påvise design, er specificeret kompleksitet. Forklaringsfiltret tilvejebringer en brugervenlig måde at etablere specificeret kompleksitet på. Af den grund er den eneste måde at tilbagevise forklaringsfiltret på at vise, at specificeret kompleksitet er et utilstrækkeligt kriterium til at påvise design.

Mit standpunkt her har ikke ændret sig. Jeg har dog opstrammet begrebet specificeret kompleksitet og udviklet det igennem årene:

En rationel gengivelse

Som jeg bemærkede det fra starten, er forklaringsfiltret en “rationel gengivelse” af, hvordan vi konkluderer design. Men i sidste ende afhænger forklaringsfiltret af, hvorvidt specificeret kompleksitet er et gyldigt kriterium for at påvise design. Og jeg holder fortsat fast ved, at specificeret kompleksitet er en rimelig måde at påvise design på, og at forklaringsfiltret er en rimelig måde at identificere specificeret kompleksitet på.

I sin karakterisering af specifikation inkluderede The Design Inference en betinget uafhængighedstilstand, der efterfølgende viste sig at være unødvendig (det blev klart allerede i bogens fortsættelse, No Free Lunch, der udkom i 2001). Så ideen om specificeret kompleksitet, der gives The Design Inference som ‘specificeret usandsynlighed’, havde brug for en opstramning og en dybere teoretisk udvikling, hvilket den fik med tiden (nu om dage klarer Conservation of Information in search den specificerede kompleksitets arbejde med endnu større teoretisk styrke).

Som jeg bemærkede i mit opdaterede 2019-interview: “Jeg er tilfreds med det arbejde, jeg har gjort inden for intelligent design, og fornægter eller afviser intet af det.”

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: