Haeckel slår Piltdownmanden

Evolution News og David Klinghoffer drager den 9. november 2020 en interessant sammenligning mellem Piltdownmanden, som vi har diskuteret her på Intelligent Design DK for nylig, og andre videnskabelige bedrag. Økologen Jeremy Fox fra Calgarys Universitet giver en liste over videnskabelige bedrag med Piltdowmanden som nummer ét. På sin blog Dynamic Ecology bemærker han: ”Jeg tror, denne bliver hård at slå.” Han skriver:

Charles Dawson (det var næsten helt sikkert ham) forfalskede virkelige fossiler og ikke bare tal på et regneark. Selv om han ikke narrede alle, narrede han alligevel nok folk (inklusive nogle af sin tids førende palæontologer) til at have en betydelig indflydelse på forskningen i menneskets evolution. Bedraget blev ikke endeligt afsløret, før der var gået over 40 år. Til sammenligning narrede det falske Archaeoraptor-fossil for nogle år siden kun en enkelt fossilsamler og nogle folk på National Geographic og blev afsløret inden for nogle uger.

David Klinghoffer gør dog opmærksom på et andet og endnu større bedrag, der foregår stadigvæk, selv om det er blevet afsløret mange gange over de 140 år, det har foregået. Ernst Haeckels berygtede og forfalskede fosterillustrationer har været i omløb i 100 år mere, end Piltdownmanden var. Selv om disse tegninger er blevet godt og grundigt afsløret af bl.a. Jonathan Wells i hans Icons of Evolution (2000), findes de fortsat i mange biologibøger. Evolution News lavede en liste over sådanne biologibøger i 2015, og Dr. Wells skrev igen om dem i Zombie Science (2017). Illustrationen herunder er fra 1874.

Det slående er, at Haeckels tegninger blev ikke blot brugt for at give en historisk baggrund, men som videnskabeligt bevis på evolution fra en fælles stamfader. Listen på Evolution News — se “Haeckel’s Fraudulent Embryo Drawings Are Still Present in Biology Textbooks” — inkluderede lærebøger, der

(1) Viser fostertegninger, der enten er Haeckels originale tegninger eller næsten identiske versioner af Haeckels illustrationer. Disse tegninger nedtoner og giver et falsk billede af forskellene imellem de tidlige stadier af hvirveldyrsfostre.

(2) Bruger disse tegninger som bevis for den nuværende evolutionsteori og ikke blot for at give en historisk baggrund for evolutionstanken.

(3) Har brugt disse Haeckel-baserede tegninger til at overdrive de faktiske ligheder mellem tidlige fostre, hvilket er Haeckels centrale fordrejelse, selv om lærebøgerne ikke altid støtter Haeckels falske “rekapituleringsteori”. Bøgerne bruger disse fordrejede ligheder som stadigt gældende beviser for fælles afstamning.

 

Piltdownmanden har helt sikkert haft ”en betydelig indflydelse på forskningen i menneskets evolution”, men Haeckels illustrationer har påvirket og påvirker fortsat talløse skoleelever og studerende, der uskyldigt, men forkert antager, at hvad de ser, er ægte beviser for den darwinistiske evolution. Piltdownmanden er en historisk kuriositet. Haeckels forfalskede tegninger øver fortsat en stor, men uberettiget indflydelse, selv om der er blevet gjort opmærksom på deres falskhed talløse gange.