Hop til indhold

Uperfekt design – et argument imod intelligent design?

Skoda anno 1982.

Som Krauze nævnte det i lørdags (og også her) og Karsten Pultz også har været inde på det nogle gange (se her), støder man somme tider på et argument om ’uintelligent design’ eller ’uperfekt design’ som en kritik af intelligent design. Sådanne kritikere af ID peger på visse træk ved naturen og hævder:

”Se bare, hvor uintelligent designet og uperfekt dette er. Det kan ikke være et resultat af intelligent design, for en intelligent designer ville ikke have designet noget så ufuldkomment og dårligt. Derfor kan det kun være et resultat af en tilfældig, naturlig evolution.”

Sådanne kritikere har slet ikke sat sig ind i, hvad intelligent design er, og hvad intelligent påstår. De tænker heller ikke særlig logisk, for hvem kan overhovedet afgøre, hvad der er perfekt, og hvad der ikke er perfekt? Hvad der er perfekt for den ene person, vil være uperfekt for en anden person. ”Perfekt” er slet ikke et veldefineret, konkret videnskabeligt begreb og kan derfor ikke indgå i en videnskabelig diskussion.

Fortalere for intelligent design hævder kun, at livet, naturen og universet har træk, der ikke kan være et resultat af fysiske processer alene, men også må være et resultat af intelligent aktivitet. Begge dele kan godt være tilfældet samtidigt. En gammel, rusten bil er både et produkt af design og af en naturlig proces. Selve bilen er designet af ingeniører og bygget af arbejdere på en bilfabrik og derfor et resultat af intelligent design. Derimod kommer rusten fra en naturlig proces. En rusten bil er derfor både et resultat af noget rent fysisk, ikke-designet såvel som af et intelligent design.

Intelligent design er ikke en påstand om perfekt design. Mange ting kan sagtens være intelligent designet uden at være perfekt designet. Tag en Skoda fra 1980’erne. Vi fossiler, der var født dengang og kan huske dens køreegenskaber og holdbarhed, ville aldrig have sagt, at Skoda er perfekt designet. Men det betyder ikke, at en Skoda ikke var et resultat af intelligent design.

Når arkæologer studerer flintestykker, spørger de, om alt på disse kan forklares som resultat af naturlige geologiske processer, eller om der er træk, der må være et resultat af en tilsigtet forarbejdning, såsom en række parallelle afslag langs en kant. Det sidste er et intelligent design, men det betyder ikke, at det dermed må være perfekt og ikke kan gøres bedre. Den flotte højpolerede flinteøkse kan siges at være meget mere perfekt eller fuldkommen end en groft tilhugget skiveskraber, men begge er ikke desto mindre et resultat af bevidst forarbejdning, altså intelligent design. Definitionen på intelligent design er blot ”et træk, en hændelse eller et mønster, der kun kan være resultat af intelligent aktivitet.” Der er ingen påstand om noget perfekt i definitionen på intelligent design.

De, der hævder, at uperfekt design modbeviser påstanden om intelligent design, kan derfor ikke have sat sig ind i, hvad der menes med intelligent design, og argumenterer imod en stråmand.

At det så ovenikøbet er meget subjektivt og vagt og ikke klart defineret, hvad der menes med ’perfekt design’, gør blot argumentet endnu mere forvrøvlet. Hvad er f.eks. mest perfekt, en legetøjspistol eller en rigtig pistol? ”Jamen, det kommer da an på … ?” vil du nok med det samme sige. Ja, netop. Hvis det handler om at udruste politiet til kampen mod den tiltagende kriminalitet, er en rigtig pistol perfekt. Men er det en fødselsdagsgave til min søsters søn på hans femårs fødselsdag, er legetøjspistolen perfekt.

Eller hvad med to versioner af den nye mobiltelefon? Den ene går i stykker og kan smides væk to år og to dage efter ibrugtagelsen, netop når garantiperioden er udløbet, imens den anden stadig fungerer fint efter ti år. Hvilken af disse er mest perfekt? Det kommer så sandelig an på. Fra fabrikantens og mobilforhandlerens perspektiv er den første den perfekte (og derfor er den lavet sådan), for så kan de sælge en ny telefon til den samme kunde allerede efter to år. Men fra kundens perspektiv er det selvfølgelig den langtidsholdbare telefon, der er at foretrække.

’Perfekt’ kan kun forstås i relation til en persons formål. Når uinformerede kritikere af intelligent design peger på ’uperfekt design’ eller ’uintelligent design’, ligger der til grund for dette nogle underforståede teologiske antagelser. For disse ID-kritikere er disse antagelser tilsyneladende selvindlysende, imens de for andre med et mere nuanceret kendskab til teologi er naive. Kritikeren tænker noget i denne retning: ”ID-fortalere vil hævde, at en almægtig Gud står bag det intelligente design, og Hans formål er at skabe så optimal en situation uden problemer, uden lidelse og uden død for os. Da vi ser, at sådan er verden ikke, kan der ikke findes en Gud.”

At den slags teologiske antagelser er naive for dem, der har lidt teologisk indsigt, er én ting. Men det er i virkeligheden sagen uvedkommende, for intelligent design er overhovedet ikke baseret på teologiske antagelser. Intelligent design er blot en simpel konstatering af, at naturen har træk, der ikke kan være resultat af fysiske processer alene, men må i det mindste i et vist omfang også være forårsaget af intelligent aktivitet.

Det medfører naturligvis, at der må være en intelligent designer bag det intelligente design. Men intelligent design påstår intet om naturen af den intelligente designer. Måske er den intelligente designer Gud, som Han forstås i verdens religioner, altså en (almægtig?) bevidsthed bag universet og bag den fysiske natur. Måske er det rumvæsener fra Andromeda-galaksen. Eller måske er vores efterkommere blevet så dygtige, at de kan rejse tilbage til fortiden. Hvem ved? At mange af os, der er fortalere for ID, hælder til den første mulighed, ændrer ikke ved det faktum, at ID ikke udtaler og ikke kan udtale sig om naturen af designeren. Når kritikere derfor forsøger at modbevise ID ved at pege på ting, som en almægtig Gud ifølge deres teologiske forståelse aldrig ville designe eller skabe, rammer de ganske helt ved siden, siden ID ikke påstår noget sådant til at begynde med.

One thought on “Uperfekt design – et argument imod intelligent design? Skriv en kommentar

  1. Kritikere, der bruger argumenter om “dårligt design”, anerkender implicit at design kan formuleres som en testbar hypotese: “Intelligent design forudsiger godt design, men vi observerer dårligt design. Derfor er intelligent design forkert.”

    Mit problem med mange argumenter om dårligt design er, at de i virkeligheden tester en ganske specifik design-hypotese: At designeren er en almægtig og alkærlig gud, der har designet alle arter i deres nuværende form. Med andre ord tester de design-hypotesen, som den blev formuleret af William Paley i 1802, ikke som den nødvendigvis er formuleret af nogen design-tilhængere anno 2020. 

    Men design kan formuleres som en langt mere minimalistisk hypotese, om en designer af menneskelignende intelligens, der designer ud fra, hvad vi kan genkende som gode ingeniørmæssige principper. En sådan design-hypotese gør det muligt at formulere testbare forudsigelser, der kan anspore til fremtidig forskning. 

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: